Seddelpusher. I Sverige deler partifolk stemmesedler ud ved indgangen til valgstedet. Så kan man tage dem eller lade være.
Foto: Anne Andersson

Seddelpusher. I Sverige deler partifolk stemmesedler ud ved indgangen til valgstedet. Så kan man tage dem eller lade være.

Internationalt

Svensk vælger til sin kæreste: »Du skal ikke vælge den seddel«

Sverigedemokraternas stemmesedler forsvandt helt fra et valglokale tidligere i dag.

Internationalt

På døren over Adolf Fredrik Forsamlingshus vajer det svenske flag i efterårsvinden, mens stockholmerne bevæger sig ind i valglokalet indenfor.

Her skal de i dag afgøre, hvem der skal lede landet de næste fire år.

LÆS ARTIKEL

På vej ind ad døren bliver de mødt af partimedlemmer fra de forskellige partier, der byder vælgerne velkommen og tilbyder dem en stemmeseddel fra netop deres parti.

De fleste smiler eller nikker høfligt, men fortsætter forbi og ind i forsamlingshuset uden at tage imod.

Andre tager pænt imod én eller flere stemmesedler, inden de går ind.

Hvert parti har egen stemmeseddel
I Sverige har man ikke en enkelt stemmeseddel, som vi kender det fra danske valg, men derimod har hvert enkelt parti sine egne stemmesedler.

Vælgerne tager en eller flere stemmesedler med ind i stemmeboksen, hvor sedlen fra det foretrukne parti kommes i en kuvert. De øvrige sedler smides ud.

LÆS ARTIKEL

Dem der ikke ønsker at tage imod de sedler, der bliver delt ud udenfor valglokalet, kan tage en indenfor, hvor partiernes stemmesedler ligger fremme på et langt bord.

Sverigedemokraternas stemmesedler forsvandt
Medmindre nogen har fjernet dem, som det skete tidligere på dagen:

»Pludselig var alle Sverigedemokraternas stemmesedler væk. Der var nogen, der havde fjernet dem alle«, siger Göta Levin, der er er frivillig i forsamlingshuset, hvor hun hjælper borgerne med at komme til de rigtige lokaler.

Hun har stået i valglokalet siden kl. 7 i morges.

»Det er ikke til at holde øje med, at alle sedlerne ligger, hvor de skal, når der er trængsel om bordet«, siger hun til politiken.dk.

»Men det varede ikke længe, før vi opdagede det og fandt nogle nye frem«, siger hun.

Vælger til kæreste: læg den seddel tilbage
Ved tretiden er der trængsel ved det lange bord i Adolf Fredriks Forsamlingshus.

En pige i syv-årsalderen er med sin far til valg. Hun strækker hals og suger nysgerrigt indtryk til sig.

»Far, hvorfor tager ham manden dén seddel?«, spørger hun undrende og peger på en ung mand, der står mellem hende og faren ved det aflange bord.

Faren tysser på hende og hiver hende af sted i retning af stemmeboksen.

LÆS ARTIKEL

En ung fyr med udtrådte bukser, lange dreadlocks og et bistert udtryk i ansigtet er med sin kæreste inde og stemme. De tager et par sedler hver især, som de fleste gør det.

Men han er ikke helt tilfreds med hendes udvalg:

»Du skal ikke tage deres seddel«, siger han, da han ser ned i hendes hånd.

»De vil privatisere det hele, den skal du ikke tage«.

Kæresten trækker lidt på skulderen, men beholder sine udvalgte sedler. Det er ikke lige til at se, hvilke af dem, der irriterer den unge mand.

»Hvorfor beholder du den?«, tordner han imod hende og skrider imod det tilstødende valglokale. Hun står lidt tilbage, men følger så efter. Med alle sedlerne i hånden.

Frivillig: helt uproblematisk

Hverken den unge fyr eller kæresten ville efterfølgende tale med politiken.dk.

Da politiken.dk vil høre Göta Levin, om hun har oplevet, at det har været et problem for nogle vælgere, at stemmesedlerne ligger fremme, ser hun undrende tilbage.

LÆS ARTIKEL

»Jamen, nej da. Folk tager da bare sedler fra alle partier. Det er ikke noget problem«.

Har du registreret, om nogle vælgere kan føle, at de ligger under for et vist socialt pres, når sedlerne skal vælges her i det åbne lokale?

»Slet ikke. Vælgerne får jo også sedlerne tilsendt derhjemme. Hvis de ikke vil vise, hvem de stemmer på, kan de bare tage deres egne med«, forklarer hun.

På vej ud lader politiken.dk's udsendte blikket glide over bordet med alle sedlerne og konstaterer, at alle rigsdagspartierne er repræsenteret. Samt Sverigedemokraterna og Feministisk Initiativ.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce