Foto: JOACHIM LADEFOGED (arkiv)
Internationalt

Frihedsikon følger sin myrdede faders drøm

Aung San Suu Kyi løfter arven fra sin far, der i 1947 forhandlede Myanmars selvstændighed.

Internationalt

Modtager af Nobels Fredspris. Et ikon for demokrati. Et symbol på en frihedsdrøm. Enke og mor til to sønner. Fange i sit eget barndomshjem, holdt som gidsel af et af klodens mest ubarmhjertige militærdiktaturer.

Den nu 65-årige Aung San Suu Kyis far blev myrdet i 1947, kort efter han havde sikret Burmas uafhængighed. Suu Kyi repræsenterer den samme drøm, som faderen, general Aung San, der var leder af den burmesiske uafhængighedsbevægelse, og som satte sig op mod den britiske kolonimagt, da det daværende britiske Burma i 1945, det år Suu Kyi blev født, satte kursen mod en fremtid som fri, demokratisk stat.

LÆS ARTIKEL Aung San var leder af den delegation, som tog til London i januar 1947 og forhandlede med den britiske regering om uafhængighed.

Alle regnede med, at den dengang 32-årige Aung San ville blive det uafhængige Burmas første regeringschef. Men 19. juli 1947, få måneder før uafhængigheden skulle realiseres, blev Aung San og det meste af hans kabinet myrdet på ordre fra en politisk rival.

Rejste til Storbritannien
Suu Kyi kom som barn i de kristne metodisters skole i Rangoon. Som 15-årig fortsatte hun skolegangen i New Delhi i Indien, hvor hendes mor var sit lands ambassadør. I 1964 rejste hun til Storbritannien og fortsatte sin uddannelse på St. Hugh’s College i Oxford. I 1967 bestod hun sine første eksamener i filosofi, politik og økonomi.

LÆS ARTIKEL

Fra 1967 til 1971 arbejdede hun på forskellige poster i FN-hovedkvarteret i New York. I januar 1972 giftede hun sig med den britiske Tibet-forsker, Michael Aris. Sammen med parrets to sønner modtog Aris på hustruens vegne i 1991 den fredspris, som Nobelkomiteen tildelte Suu Kyi for hendes ikke-voldelige kamp for demokrati.

Aris døde af en kræftsygdom i 1999. 11 år tidligere var Suu Kyis moder blevet ramt af et hjertetilfælde, hvorefter hun vendte tilbage til Myanmar for at pleje sin døende mor.

LÆS ARTIKEL

I 1988-1989 kom det til et politisk og økonomisk sammenbrud i det juntastyrede land. Som datter af landets nationalhelt var det naturligt, at Suu Kyi gik ind i ledelsen af det oppositionsparti, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD), som blev oprettet under det kaos, juntastyret efterlod sig.

Partiet vandt en overbevisende valgsejr i maj 1990, men juntaen nægtede efterfølgende at respektere valgresultatet. Siden juli 1989 har Suu Kyi siddet enten i fængsel eller i husarrest i barndomshjemmet på University Avenue 54 i Yangon.

Afskåret fra politisk arbejde

I perioder tillod militærstyret, at hun fik besøg af sin ægtemand og begge sønner, men hun har i næsten alle 21 år været afskåret fra at deltage i politiske aktiviteter. En kortvarig frigivelse i 2002 førte til fornyet anholdelse, da regimet opdagede, at hendes popularitet i befolkningen var usvækket. I fjor forsøgte en mentalt forstyrret amerikansk aktivist at opsøge hende i husarresten – han svømmede til hendes bolig i den sø, som huset ligger ved. Dermed fik juntaen et påskud til at atter at arrestere hende for ’forstyrrelse af den offentlige orden’.

Hun har i de seneste år kun haft selskab af en kvinde, der sørger for madlavning og rengøring. En stor del af tiden er gået med meditation.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce