JØDEFORFØLGELSE. Tysker overvåger deportation af jøder. Nu kræver Holland, at tyskerne udleverer drabsdømt krigsforbryder. Arkivfoto.
Foto: ANONYMOUS/AP

JØDEFORFØLGELSE. Tysker overvåger deportation af jøder. Nu kræver Holland, at tyskerne udleverer drabsdømt krigsforbryder. Arkivfoto.

Holland kræver nazist udleveret fra Tyskland

En af de mest eftersøgte nazister beskyttes i dag i Tyskland. Nu kræver Holland ham udleveret.

Internationalt

I 1947 indledte Klaas Faber afsoningen af en livstidsdom i Holland, hvor han var dømt for at have myrdet jøder i koncentrationslejren i Westerbork under tyskernes besættelse.

I 1952 lykkedes det ham at flygte. Han nåede til Tyskland, hvor han fik statsborgerskab og siden har levet beskyttet af tyskerne.

Nu forlanger Holland, at Tyskland udleverer krigsforbryderen. En anklager har udsted en europæisk arrestordre, der skal sikre, at tyskerne lever op til deres forpligtelser om at udlevere Faber.

Søren Kam slap trods arrestordre

Imidlertid viser en tidligere sag om danske Søren Kam, at det kan være umuligt at få tyskerne til at gøre noget for at sende naziforbrydere fra anden verdenskrig til retsforfølgelse.

Trods en tilsvarende arrestordre har Tyskland valgt at lade Søren Kam gå frit omkring syd for grænsen i stedet for at udlevere ham, så han kan komme for en dommer i Danmark.

Den hollandske Klaas Faber var ifølge BBC under tyskernes besættelse medlem af en SS-kommando, der blandt andet begik hævndrab på civile, når den hollandske modstandsbevægelse havde gennemført aktioner under frihedskampen.

SS-delingen deltog også i mord på mennesker, der skjulte jøder og var med til at dræbe jøder i Westerbork-lejren, hvor hollandske jøder blev samlet, inden de blev sendt til de tyske dødslejre mod øst.

Han er dømt ved en hollandsk domstol for 11 mord på jøder og er nummer 5 på listen over verdens mest eftersøgte naziforbrydere. Den rummer også Søren Kam, der er nummer 7 på listen.

Faber er i dag 88 år og bor i Bayern. Holland har tidligere gjort forsøg på at få tyskerne til at udlevere krigsforbryderen, men de har rendt panden mod muren, når de håbede på hjælp fra deres naboer i Tyskland.

At det haster med at sikre, at retfærdigheden sker fyldest, illustreres af sagen om Samuel Kunz, der stod foran en retssag om krigsforbrydelser i Bonn.

Imidlertid døde han tidligere på måneden, inden tyskerne fik indledt retssagen for drabene fra krigsårene.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Forstå det franske valg på 157 sekunder

    Politiken og Pac-Man guider dig sikkert gennem det franske valgsystem

Annonce