Væbnede røvere slår til i EU-Parlamentet

EU-Parlamentet har været udsat for væbnet røveri. Tredje gang på to år, at sikkerheden svigter i parlamentet.

Internationalt

Et postkontor inde i EU-Parlamentet i Bruxelles har været udsat for væbnet røveri. To bevæbnede røvere har fredag eftermiddag truet sig til at få udleveret postkontorets pengekasse.

»Jeg kan bekræfte, at der har været et røveri på parlamentets postkontor. To mennesker er stukket af med et ukendt pengebeløb«, siger lederen af EU-Parlamentets presseafdeling, Marjory Van Den Broeke, til Ritzau.

»Ingen mennesker er kommet til skade. Men der foregår nu en efterforskning i samarbejde mellem parlamentets sikkerhedspersonale og belgisk politi«, fortsætter hun.

Vagter er ingen forhindring

Det er tredje gang på blot to år, at der sker et væbnet røveri i Europaparlamentet, som ellers har massivt sikkerhedsudbud ved parlamentets indgange i form af sikkerhedsvagter, kontrol af adgangskort og metaldetektorer.

I februar 2009 hoppede en mand med en pistollignende genstand op på skranken i parlamentets afdeling af den hollandske bank ING og truede sig til et ukendt pengebeløb.

Og i maj sidste år overfaldt en mand en kvindelig kantineansat og stak af med omkring 9.000 kroner.

De mange røverier får nu et ledende medlem af Europaparlamentet til at lange hårdt ud mod parlamentets sikkerhedssystem.

»At der igen sker et væbnet røveri inde i EU-Parlamentet betyder, at sikkerhedssystemet her er en komplet farce«.

»På vegne af alle parlamentsmedlemmer og personalet håber jeg, at der nu vil være en fuld og grundig undersøgelse«, lyder det i en mail sendt til parlamentets ledelse.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Kampen for at overleve på Middelhavet

    Jacob Ehrbahn tog en beslutning, inden han gik om bord på redningsskibet 'Sea-Watch 2'. Hvis han skulle vælge mellem at fotografere eller redde liv, så ville han gøre det sidste.

    Se hans optagelser af minutterne, da en gummibåd med 120 mennesker punkterer, og Middelhavet fyldes med flygtninge, der slås for deres liv.

    Læs hele reportagen eller se hele videoen.

Annonce