Bådulykke i Vietnam: Danskere har det godt

To svenskere er blandt de omkomne i bådulykke i Vietnam.

Internationalt

De to danskere, der har været med i en bådulykke i Halong Bugten i Vietnam tidligt torsdag morgen, har det efter omstændighederne godt.

Det fortæller vagthavende ved Udenrigsministeriets Borgerservice, Folmer Jensen.

»Jeg ved, at to danske statsborgere er reddet i land, og de har været i kontakt med deres familie i Danmark, og de har det efter omstændighederne godt«, siger Folmer Jensen.

Svenskere er omkommet

To unge svenskere er blandt de 12 omkomne. 11 af de omkomne var ifølge nyhedsbureauet AP turister.

De udenlandske turister kommer fra Sverige, Australien, Frankrig, Italien, Japan, Schwiez og USA.

Den foreløbige melding fra ambassaden i Vietnam er, at der ikke er nogen danskere blandt de omkomne, men ambassaden arbejder lige nu på højtryk, siger Folmer Jensen.

Turisterne lå angiveligt og sov, da båden, der havde 21 udenlandske passagerer ombord, sank, skriver Aftonbladet.

Halong Bugten er et populært turistmål cirka 170 kilometer øst for hovedstaden Hanoi.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce