Foto: CHRIS MORRISON/AP
Internationalt

Amerikansk toppolitiker skudt i hovedet

Gabrielle Giffords er på operationsbordet, efter en mand skød hende på klos hold.

Internationalt

Medlem af Repræsentanternes Hus, demokraten Gabrielle Giffords fra Arizona, er ramt af skud i hovedet. Det skete under en større skudepisode, hvor adskillige blev ramt og flere formodes døde.

40-årige Gabrielle Giffords blev tidligere rapporteret dræbt af flere amerikanske medier, men nu skriver nyhedsbyureauet Reuters, at hun i første omgang har overlevet skyderiet.

»Hun er netop nu ved at blive opereret. Hun er i live«, siger Darci Slaten, der er talskvinde for hospitalet University Medical Center i Tucson, til Reuters.

Skuddene faldt, da en ung mand åbnede ild under mod menneskemængden ved et politisk møde, der blev holdt foran et supermarked.i Tucson, Arizona. Flere amerikanske medier beskriver, hvordan gerningsmanden gik direkte op mod Giffords, som han skød på klos hold.

Derefter skød han omkring sig og ramte angiveligt både politiske medarbejdere og tilhængere.

LÆS ARTIKEL:

Ifølge hospitalets talskvinde er ni andre alvorligt sårede blevet indlagt på hospitalet. Den ene skudramte er et barn.

Tidligere skrev nyhedsbureauerne, at Giffords og seks andre var blevet dræbt under skudepisoden. Endnu er der ingen klare meldinger om antallet af dræbte og sårede.

Gerningsmanden meldes enten pågrebet eller dræbt, mens hans motiv til skyderiet er usikkert.

Obama er fortørnet

I en udtalelse fra Hvide Hus siger præsident Barack Obama, at angrebet er en ubegribelig tragedie:

»Mens vi venter på at modtage nye informationer ved vi, at flere er afgået ved døden og at Giffords er hårdt såret«, citerer Reuters Obama for at sige.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce