Oslo. For tiden er mange kvinder i den norske hovedstad nervøse for at gå ud om aftenen på grund af en stribe voldtægter i byen.
Foto: THOMAS BORBERG

Oslo. For tiden er mange kvinder i den norske hovedstad nervøse for at gå ud om aftenen på grund af en stribe voldtægter i byen.

Internationalt

Bølge af voldtægter skaber frygt i Oslo

Norsk justitsminister kritiserer udenlandske mænd for deres kvindesyn efter stribe af voldtægter.

Internationalt

Normalt er Oslo en smuk og fredelig by.

Men den seneste tid har en række brutale voldtægter skabt frygt blandt mange kvinder i den norske hovedstad.

Alene en enkelt weekend tidligere på måneden blev fire kvinder overfaldet og voldtaget i løbet af bare fem timer.

Siden er mange kvinder stået frem i norske medier og fortalt, hvordan de er bange for at gå ud om aftenen, og det har fået voldtægterne på alles læber.

Og da gerningsmændene i en række af tilfældende beskrives som udlændinge, der har talt gebrokkent norsk eller engelsk, har det samtidig ført til en diskussion om udlændinges manglende forståelse af kulturen i Norge - særligt i relation til kvinder.

Justitsminister forstår frygten I dag kommenterer den norske justitsminister, Knut Storberget, sagen i et stort interview i den norske avis Verdens Gang.

Han mener blandt andet, at der skal fokuseres mere på de mænd, der begår voldtægt.

»Du skal kunne gå frit rundt i din egen by. Det er en menneskeret. Derfor er det her noget, som vi skal tage dybt alvorligt. Jeg har hele tiden sagt, at voldtægt er næsten-drab«, siger Knut Storberget til avisen.

Justitsministeren roser de kvinder, der er stået frem og fortalt om deres frygt. Han siger samtidig, at han godt forstår, at de er bange.

»På den anden side skal vi undgå at gå i panik«, siger han.

»Man skal være forsigtig med at sige, at pigerne skal ændre adfærd. Det er på høje tid at snakke med mændene«, siger Knut Storberget.

»Det gælder både norske og udenlandske mænd. De skal forstå, at voldtægt er skyld i utrolig megen lidelse. Jeg vil også minde dem om, at mange voldtægter sker under påvirkning af alkohol, og at de skal tænke over, at man kan forårsage megen skade, når man er beruset«, siger justitsministeren.

»Særligt udenlandske mænd må lære, hvilken kultur vi har i relation til kvinder. Hvad vi accepterer, og hvad vi ikke accepterer«, siger Knut Storberget til Verdens Gang.

Leder: Intet med kultur at gøre

Kari Helene Partappuoli er leder af Antirasistisk Senter i Oslo, der arbejder på at bekæmpe racisme og diskrimination i Norge.

Hun tager afstand fra justitsministerens udtalelser.

»Det er forkert at tro, at voldtægtsoverfald handler om kultur eller ligestilling. Overfaldsmanden ved jo godt, at kvinden ikke vil. Det er overgrebet, der er hele pointen. Det er en syg handling«, siger Kari Helene Partappuoli til Verdens Gang.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce