De redningsfly, der deltager i eftersøgningen af det forsvundne Hercules-fly, har fundet vragdele i Kebnaise området.
Foto: HANS OLOF UTSI / SCANPIX/AP

De redningsfly, der deltager i eftersøgningen af det forsvundne Hercules-fly, har fundet vragdele i Kebnaise området.

Internationalt

Kebnekaise-området erklæret som havaristed

Norges forsvarschef erklærer Kebnekaise for havaristed efter fund af vragdele.

Internationalt

Området omkring Kebnekaise bjerget er officielt erklæret for havaristed.

Det oplyser den norske forsvarchef Harald Sunde til norske medier.

Det sker efter, at at der tidligere i dag er fundet vragdele på bjergsiden, der lugter af brændstof.

»Den svenske redningsledelse har erklæret området som havaristed baseret på disse fund« siger Sunde til NRK.

Fund af metaldele tidligere Den norske forsvarsminister, Espen Barth Eide, har tidligere i dag bekræftet over for norske medier, at der er fundet metaldele på begge sider af bjergryggen på Kebnekaise.

Forsvarsministeren siger til tv-stationen, at fundene kan have relation til et Hercules-fly, der forsvandt i går.

»Jeg vil gerne advare mod, at vi drager for hurtige konklusioner, men det kan være, at vi er på sporet af noget«, siger han til norsk TV 2.

Tidligere i dag har den svenske redningstjeneste oplyst, at man har fået øje på noget orangefarvet på bjergsiden af Kebnekaise. Men hvad der egentligt er observeret, er fortsat uklart.

»Ingen har været nede og have fat i disse genstande, så det kan jo være hvad som helst«, siger redningsleder Tobias Nicander til det norske nyhedsbureau NTB ifølge Ritzau.

»Vi forsøger stadig at komme ned til dem«, tilføjer han.

Observationen af metaldelene blev gjort af et norsk Orion-fly, som deltager i eftersøgningen efter Hercules-flyet, som frygtes styrtet ned.

Flyet med fem mennesker om bord deltog i en nordisk militærøvelse, da det pludselig forsvandt fra radaren torsdag eftermiddag på vej fra Evenes i Norge til Kiruna i Sverige.

To Merlin-helikoptere fra det danske luftvåben er sendt ind i området, hvor vejrforholdene er meget vanskelige.

»Vejret i området er frygteligt. Der er ned mod 20 meters sigt«, siger Tobias Nicander ifølge Ritzau.

Kebnekaise, der ligger i Sveriges mest vanskelige terræn, er 2100 meter højt.

Fare for sneskred

Der er fare for sneskred i området, og der er melding om, at en lavine er udløst i eftersøgningsområdet.

10 helikoptere og over 100 mennesker deltager i eftersøgningen.

FACEBOOK

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce