Stemmesedler. Det lignede et valg, da Ilham Alijev blev genvalgt som  præsident i oktober 2008. Ifølge mange internationale valg-observatører var  valget dog hverken frit eller fair.  Arkivfoto: Mikhail Metzel/AP

Stemmesedler. Det lignede et valg, da Ilham Alijev blev genvalgt som præsident i oktober 2008. Ifølge mange internationale valg-observatører var valget dog hverken frit eller fair. Arkivfoto: Mikhail Metzel/AP

Internationalt

Grandprix-værter stopper kritik med kaviargaver

Aserbajdsjan har med succes smurt politikere i Europarådet.

Internationalt

Takket være et meget effektivt og generøst »kaviardiplomati« er det lykkedes det autoritære styre i Aserbajdsjan at stoppe kritikken fra en af Europas vigtigste demokratiske institutioner: Europarådet.

Rapporten ’Kaviardiplomati: Hvordan Aserbajdsjan bragte Europarådet til tavshed’ fra European Stability Initiative (ESI) i Berlin citerer bl.a. en aserbajdsjansk kilde i Strasbourg for, at »hver af vore venner i Pace får ved hver session – fire gange om året – fra 0,4 til 0,6 kg kaviar til en værdi af omkring 10.000 kr. per kg. Vores nære venner i Pace, som får dette, er 10-12 personer. Der er yderligere 3-4 i sekretariatet«.

Det er også almindeligt at invitere til konferencer og ferier ved Det Kaspiske Hav, hvor der så også venter landets venner gaver som ægte tæpper, guld, sølv og kunst.

Bragte kritikere til tavshed Pace er Europarådets Parlamentariske Forsamling, hvor repræsentanter for de 47 medlemslandes parlamenter bl.a. følger udviklingen i de nye demokratier i Østeuropa og sender observatører til deres valg.

Alle medlemslande har forpligtet sig til demokrati med fair og frie valg, ytringsfrihed og andre frihedsrettigheder. Nye medlemmer som Aserbajdsjan har ved optagelsen f.eks. skrevet under på, at de vil løslade politiske fanger og straffe brug af tortur.

ESI sammenfatter selv rapporten på 29 sider således: »Rapporten viser, hvordan det er lykkedes et autoritært styre i Baku at undgå sine forpligtelser over for Europarådet, at bringe kritikerne til tavshed og gøre international valgobservation til en farce«.

Ifølge ESI er det lykkedes præsident Alijev at nå sit mål om »at beholde Europarådets legitimerende stempel, samtidig med at det autokratiske regime har bevaret sine autoritære strukturer«.

»Gaver meget udnyttet praksis«
Venstres tidligere udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen, der selv er medlem af Pace og her såkaldt ’rapporteur’ for Georgien, »har hørt om kaviargaverne«.

Desværre er kaviar og andre gaver en meget udnyttet praksis



»Desværre er kaviar og andre gaver en meget udnyttet praksis«, siger han.

»Der er ingen tvivl om, at den politiske udvikling går den forkerte vej i Aserbajdsjan, hvor journalister fængsles, oppositionspolitikere hindres i at stille op, og hvor folk gribes på åben gade og derefter forsvinder. Så det er meget beklageligt, at vi ikke i Pace er den demokratiske vagthund, vi burde være«.

Ros til alle fremskridt, ingen ris til misforhold
Michael Aastrup Jensen beskriver en udvikling, hvor det i organisationer som Europarådet er blevet populært at rose alle fremskridt i de nye demokratier og lade være at kritisere misforhold.

»Vi svigter oppositionen i de lande, for netop Pace er en af de få muligheder, de har, for at få kritikken bragt ordentligt frem internationalt«.



»Som ’rapporteur’ for Georgien kender jeg det pres, der lægges på en for at få venlige vurderinger og udtalelser. De vil meget gerne have repræsentanter og observatører, der sætter pris på en god middag og ikke går så meget op i, hvad landene har lovet os«.

Skriver under på, at de ikke har modtaget gaver
Pace har dog nu indført et nyt system, så repræsentanter, der for eksempel skal være valgobservatører, inden afrejsen skal skrive under på, at de ikke har modtaget gaver fra det pågældende land.

Hvordan kontrollerer I det?

»Der er endnu ingen kontrolmekanisme. Vi må stole på folks underskrifter«, siger Aastrup Jensen.

Undgik skandinaviske vagthunde
Rapporten fra ESI beskriver detaljeret, hvordan det lykkedes at gøre kritiske medlemmer som bl.a. den schweiziske socialdemokrat Andreas Gross og den estiske Andres Herkel så møre, at de trådte tilbage.

Den fortæller også om, hvordan det lykkedes præsident Alijevs venner at undgå at få de skandinaviske politikere Lise Christoffersen fra Arbeiderpartiet i Norge og Marietta de Pourbaix-Lundin fra Moderaterna i Sverige som ’rapporteur’ for Aserbajdsjan.



På det borgerlige gruppemøde i Pace blev Marietta de Pourbaix-Lundin kontaktet af sin spanske kollega Pedro Agramunt, der lovede hende et andet job i stedet. Lise Christoffersen blev ganske enkelt stemt ned.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Britere udvandede kritik

På samme måde har Pace-medlemmer som britiske Mike Hancock og tyske Eduard Lintner systematisk udvandet kritikken i rapporterne om Aserbajdsjan.

Et højdepunkt var ifølge rapporten, at Michael Hancock midt på valgdagen 15. oktober 2008 erklærede, at »jeg vurderer indsatsen fra medlemmerne af valgkommissionen positivt«. Derefter insisterede han på at gøre rapporten om valget mindre kritisk, og endelig sagde han på et pressemøde, at han var uenig i kritikken. Gæsterne til melodigrandprixet har heller ikke mulighed for at læse en rapport fra det seneste besøg i 2010 af Paces to ’rapporteurs’.

Den var først planlagt til udgangen af 2011, derefter juni i år, og nu er den udskudt til nytår. FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce