Militært. Den amerikanske militærtop er samlet - fra højre 'commander in chief' Barack Obama, forsvarsminister Leon Panetta og General Martin Dempsey. Hvis du spørger dem til 'Lily Pads', vil de ikke sige noget.
Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP

Militært. Den amerikanske militærtop er samlet - fra højre 'commander in chief' Barack Obama, forsvarsminister Leon Panetta og General Martin Dempsey. Hvis du spørger dem til 'Lily Pads', vil de ikke sige noget.

Internationalt

Hemmelige amerikanske baser skyder op over alt

Modsat hvad mange tror, har USA skruet op for sit globale militære engagement.

Internationalt

Hemmelige amerikanske baser med det poetiske navn Lily Pads, åkandeblade, skyder frem fra Djibouti i det østlige Afrika over en støvet lejr i Mauretaniens ørken til junglen i Honduras.

Endnu er der flest af de anslået over 50 Lily Pads i Afrika og Centralasien, men Asien ventes at få flest i fremtiden. Det er små, fleksible baser, herunder dronebaser, med 20 til 200 mand, der er afsondret fra lokalbefolkningerne.

»Katastrofal udvikling« Og mens mange troede, at USA med tilbagetrækning fra Irak og snart fra Afghanistan får stadig færre oversøiske baser, sker det modsatte, trods varslede nedskæringer i USA's militærbudget.

Lily Pads er blevet en vital del af den militære strategi om at bevare den globale dominans ved at gøre mere for færre penge.

USA sætter stadig flere prikker på planeten, som ingen taler om



»USA sætter stadig flere prikker på planeten, som ingen taler om«, siger David Vine, professor ved American University, Washington. Vine er en af de første forskere i de militære åkander, der symboliserer frøers hop rundt på åkander.

»Lily Pads er en potentielt katastrofal udvikling«, siger han.

730 nye dronefly
Den største fare ved Lily Pads er ifølge David Vine, at de skærper USA’s spændinger med Kina og Rusland i Den Persiske Golf og om oliens veje i Vest- og Østafrika.

»Hvis andre skulle finde på at bygge Lily Pads i USA’s interessesfære, ville USA kalde det helt uacceptabelt og sammenligne det med den kolde krigs værste konflikt om Sovjetunionens missiler i Cuba«, siger Vine, der også er forfatter til bogen ’Island of Shame: The Secret History of the U.S. Base on Diego Carcia’.



Ifølge historikeren Nick Turse opfattes de fleste dronebaser også som Lily Pads.

»Det betyder mindst 56 flere af slagsen i det ekspanderende amerikanske imperium af dronebaser«, skriver han på websiden TomDispatch.

Af en rapport fra den amerikanske Kongres fremgår det, at Pentagon planlægger »at købe omkring 730 nye mindre og store ubemandede fly« det næste årti.

Nick Turse skriver videre: »Efter 9/11 rykkede USA’s militær stærkt ind i Sydasien (primært Afghanistan), Mellemøsten (primært Irak) og på Afrikas Horn. I dag drosler USA ned i Afghanistan og har stort set forladt Irak. Men Afrika er en ny vækstmulighed for Pentagon«.

Soldater oversvømmer planeten
Den nu afdøde basespecialist Chalmers Johnson udgav i 2000 en bog, hvor han forudsagde ekspansionen. Bogen ’America’s Empire of Bases’ blev en bestseller efter terrorangrebet på USA året efter.

»På grund af regeringens hemmelighedskræmmeri er de fleste amerikanere uvidende om, at vore soldater oversvømmer planeten med et vidtfavnende basenetværk på alle kontinenter bortset fra Antarktis. Man kan ikke forstå vores imperieaspirationer uden at forstå denne planetens omkransende baseverden«, hedder det blandt andet i bogen.

Det samlede antal baser er uvist, og endnu mere røgslør er der omkring Lily Pads, som Pentagon afviser at kalde baser, som tilfældet er med det såkaldte Manas Transit Center i Kirgisistan. Men det er USA’s vigtigste base i Centralasien, støttepunktet for krigen i Afghanistan.



David Vine siger:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Global dominans er hoveddrivkraften. Bureaukratiske og økonomiske interesser i Pentagon spiller også ind, og det forhold, at dronekrigere har fået mere magt i regeringen«.

Intet overblik over baser
I sagens natur findes intet overblik over de hemmelige baser. Barack Obamas nyligt annoncerede strategi ’Asia Pivot’ signalerer ifølge forskere, at Østasien bliver et nyt centrum for opbygning af Lily Pads.

I Australien er U.S. Marines rykket ind i en delt base i Darwin, og en dronebase rykker ind i landet Cocos Islands. I Filippinerne, der smed enorme amerikanske baser ud i starten af 1990’erne, rykkede 600 specialstyrker igen ind i 2002. I sidste måned enedes de to regeringer om amerikansk brug af tidligere lukkede baser tilbage fra Vietnamkrigen.

I 2011 underskrev USA en forsvarsaftale med den tidligere fjende Vietnam, og nu forhandles om øget adgang til vietnamesiske havne for USA, der også planlægger nye baser i Indonesien, Malaysia og Brunei, mens det styrker militære bånd til Indien. Også i Sydkorea er dukket nye baser op til de i alt omkring 200, der har omringet Kina i årtier.



I Afrika har Pentagon »i det stille skabt omkring et dusin baser til droner og overvågning siden 2007«, siger David Vine.

Ud over hovedbasen i Afrika, Camp Lemonnier, er der skabt eller ved at blive skabt amerikanske militærbaser i mindst 16 andre afrikanske lande.

USA kan starte nye konflikter

I Den Persiske Golf er flydende fremskudte baser, Lily Pads til vands, med i den massive oprustning imod Iran. I Sydamerika har USA’s militær efter at være smidt ud af Panama i 1999 og Ecuador i 2009 skabt nye eller opgraderet baser i mindst ti af regionens lande. Det har fået foden indenfor igen i Ecuador og for første gang fået baser i Chile og Argentina. Det skaber frygt for, at USA involverer sig i flere konflikter og kan bidrage til at starte nye. David Vine har blandt andet set spor af Lily Pads i et C-17-fly med sårede på Ramsteinbasen i Tyskland: »Jeg så en, der manglede en arm. Det lignede flænset kød. Hvad der ellers var tilbage af manden, var dækket af et amerikansk flag og et væld af rør og tape«. Læger kunne fortælle, at en masse sårede nu kommer fra Afrikas Horn, »mange fra Djibouti, som vi ikke hører om i medierne«. Siden ’Black Hawk Down’ i Somalia for næsten 20 år siden har verden næsten intet hørt om sårede amerikanske soldater i Afrika.





Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ »Det stigende antal sårede til Ramstein fra Afrika trækker gardinet fra for en betydningsfuld omformning af USA’s militærstrategi i det 21. århundrede«, siger David Vine og fortsætter: »På trods af retorikken om at sprede demokrati fra Washington sikrer flere Lily Pads USA’s samarbejde med stadig flere despotiske, korrupte og morderiske regimer«. Politiken har i 12 dage været i daglig kontakt med Pentagon, der ikke er vendt tilbage med svar på spørgsmål om Lily Pads.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce