Dømt. Anders Behring Breivik er af retten i Oslo kendt tilregnelig. Derfor straffes han med fængsel i 21 år, som dog kan forlænges, hvis man senere skønner, at han fortsat er til fare for samfundet.

Dømt. Anders Behring Breivik er af retten i Oslo kendt tilregnelig. Derfor straffes han med fængsel i 21 år, som dog kan forlænges, hvis man senere skønner, at han fortsat er til fare for samfundet.

Internationalt

Det politiske Norge vil kulegrave retspsykiaternes rolle i Breivik-sagen

Eksperterne var dybt uenige, men dommerne valgte i sidste ende at erklære Brevik tilregnelig.

Internationalt

Selv om de fleste nordmænd med dagens fængselsdom over Anders Behring Breivik håber at blive fri for at høre mere om massemorderen, er der ikke udsigt til, at debatten om retspsykiaternes rolle i sagen vil forstumme.

Flere norske politikere vil på baggrund af forløbet have retspsykiaternes rolle kulegravet.

POLITIKEN.DK I OSLO

Det sker efter, at to retspsykiatriske rapporter kom frem til hver sin konklusion på spørgsmålet om, hvorvidt Breivik er tilregnelig og egnet til en almindelig fængselsstraf eller utilregnelig og bør få en behandlingsdom.

»Det var jo tilfældigheder, der gjorde, at vi fik to retspsykiatriske rapporter. Tænk, hvad der var sket, hvis vi kun havde haft den første (som mente, at Breivik var utilregnelig, red.). Så havde situationen været en helt anden«, siger det konservative Høyre-partis justitspolitiske ordfører, André Oktay Dahl, ifølge vg.no.

Breivik tilregnelig
I sidste ende valgte dommerne at lægge mest vægt på den anden rapport.

Brevik er rask og tilregnelig, og derfor har domstolen idømt ham en forvaringsdom på 21 års fængsel, der dog sagtens kan forlænges, hvis man fortsat skønner ham til fare for samfundet.

Men står det til de norske politikere, skal der fremover skabes større klarhed på området.

»Vi skal sikre os, at de retssagkyndiges rolle i retten får et tydeligt mandat, og at de bliver helt uafhængige«, siger André Oktay Dahl.

Leder af det liberale parti Venstre, Trine Skei Grande, er enig.

»Vi skal have en debat om de retssagkyndigess rolle. I denne sag var anklagemyndigheden i tvivl, og vi har to rapporter med forskellige konklusioner, siger Trine Skei Grande, der først og fremmest er imponeret af retsformanden, Wenche Elizabeth Arntzen.

»Hun er en dommer, der tydligt har bevaret værdigheden gennem hele retssagen. Hun er en klog og enestående kvinde. Jeg håber, at vi nu nærmer os et punktum«, siger Trine Skei Grande.

Sejr for retsstaten

Kristeligt Folkepartis formand, Knut Arild Hareide, stod i spidsen for Stortingets 22. juli-komite, der tidligere har afdækket talrige svigt i myndighedernes beredskab.

Han mener, at dommen er en sejr for retsstaten.

»Jeg tager den enstemmige dom til efterretning. Helt uafhængig af dommen i dag har retsforløbet været tillidsvækkende og værdigt. Der er tale om en helt speciel sag i norsk retshistorie, som har afdækket sider af norsk strafferet, vi som lovgivere har til opgave at se nærmere på«, siger Knut Arild Hareide til vg.no.

LÆS OGSÅ

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce