KONFLIKT. Oprører i Rubare i Congo, hvor der er rapporteret om blandt andet voldtægter som våben. Men det er efter alt at dømme ikke normen under krigssituationer, konkluderer forskere.
Foto: Jerome Delay/AP

KONFLIKT. Oprører i Rubare i Congo, hvor der er rapporteret om blandt andet voldtægter som våben. Men det er efter alt at dømme ikke normen under krigssituationer, konkluderer forskere.

Rapport: Krigsvoldtægter er ikke så udbredte som frygtet

Forskere advarer mod udokumenterede påstande om antallet af seksuelle overgreb under konflikter.

Internationalt

Med krig og konflikt følger i stigende grad voldtægter.

Sådan har det lydt i flere år. Men det er der ikke belæg for at konkludere, finder forskere fra de canadiske Simon Fraser Universitet i Vancouver.

I en rapport om seksuelle overgreb i krigssituationer slutter de, at der ikke findes dokumentation for at sige, at voldtægter som et våben i konflikten er udbredt, eller at det bruges stadigt mere hyppigt.

»Stærkt misvisende antagelser om den seksuelle volds omfang og intensitet i krigsramte lande er blevet almindeligt anerkendt i medierne, i FN og andre internationale organisationer og i støttemiljøet. Der er ikke beviser, som underbygger antagelserne om, at det er steget«, hedder det.

»Noget tyder på, at det er mindre udbredt end hævdet, og at det kan være faldet i de senere år«, fremgår det af rapporten, der understreger, at den vurdering bygger på indirekte informationer.

LÆS OGSÅ

Professor Andrew Mack siger ifølge nyhedsbureauet AP, at forskergruppens fund er bemærkelsesværdigt set i lyset af, at FN's Sikkerhedsråd har forlangt en bedre beskyttelse af kvinder og retsforfølgelse af gerningsmændene.

»FN har ikke nogen oplysninger om, hvor udbredt den seksuelle vold er i nutidens krige - eller om den er stigende eller faldende«, siger han.

Antagelser hentet fra de værste konflikter

Forskerne understreger, at de med rapporten ikke vil undervurdere problemet.

De når frem til, at den udbredte opfattelse af seksuel vold som stigende i konflikter baserer sig på formodninger, der uddrages af de væste konflikter så som stridighederne i blandt andet Congo, Sudan, Sierra Leone, Liberia og Bosnien.

LÆS OGSÅ

De lande er imidlertid undtagelser, der ikke beviser normen for forekomsterne af voldtægter og lignende forbrydelser under konflikter, mener forskerne.

Rapporten er finansieret af regeringerne i Storbritannien, Norge, Sverige og Schweiz.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce