Støtte. Gunvor Holm Wibroe (tv.) på kampagnekontoret i Ohio.

Støtte. Gunvor Holm Wibroe (tv.) på kampagnekontoret i Ohio.

Internationalt

Dansker møder Obama i Ohio: »Han havde varme hænder«

Gunvor Holm Wibroe »ryster i bukserne« efter et 45 sekunders-møde med Obama.

Internationalt

»Kom du hele vejen fra Danmark for at arbejde mig? Wow!«

Sådan lød det, da danske Gunvor Holm Wibroe fortalte præsident Barack Obama, at hun var rejst helt til Ohio for at arbejde frivilligt på hans valgkampagne.

»Det blev han meget bevæget over«, fortæller hun politiken.dk

LÆS OGSÅ

Hun fortæller også, at præsidenten havde varme hænder, da han trykkede hendes hånd, og spurgte til, om hun nød arbejdet. Han afsluttede den 45 sekunders lange samtale med et »Fortsæt det gode arbejde!«.

Mødet skete for få timer siden på et valgmøde i byen Hilliard i Ohio.

Det betyder meget for mig - og også for mine børns fremtid - hvem der kommer til at sidde og styre USA de næste år

»Jeg ryster stadig lidt i bukserne«, siger Gunvor Holm Wibroe

En hurtig beslutning
Gunvor Holm Wibroe træf beslutningen om at tage til Ohio i USA og arbejde frivilligt på præsident Obamas kampagnekontor så sent som forrige lørdag.

»Det betyder meget for mig - og også for mine børns fremtid - hvem der kommer til at sidde og styre USA de næste år«, siger hun.

Derfor hoppede hun på et fly, og lod sig indkvartere hos private i svingstaten Ohio. Her arbejder hun nu frivilligt på et af statens kampagnekontorer.

Et kort visit

På kampagnekontoret ringer hun statens indbyggere op og går fra dør til dør for at prøve at overbevise folk om vigtigheden i at stemme, når det amerikanske præsidentvalg løber af stablen 6. november.

Til dagligt arbejder Gunvor Holm Wibroe som projektleder for kampagner hos Folkekirkens Nødhjælp.

LÆS OGSÅ

Hun bliver i landet og arbejder, indtil valgstederne lukker. Derefter tager hun retur til danmark dagen efter afgørelsen.

»Forhåbentlig med Obama som siddende præsident«, siger hun til politiken.dk

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden