Mindst Otte døde efter jordskælv i Guatemala

Et jordskælv ud for Guatemala har kostet mindst otte livet. Skælvet kunne mærkes i Mexico By og San Salvador.

Internationalt

Otte mennesker er bekræftet omkommet, efter et kraftigt jordskælv har ramt ud for Guatemalas kyst onsdag.

Det oplyser den lokale brandchef til nyhedsbureauet Reuters.

Skælvet, der blev målt til 7,4 på richterskalaen og ramte klokken 18.35 dansk tid, fik bygninger til at svaje i hovedstaden, Guatemala By.

Ifølge de allerførste meldinger hentede redningsmandskab otte kvæstede mennesker ud af en kollapset bygning i byen San Marcos, der ligger omkring 160 kilometer sydvest for Guatemala By.

De kraftige rystelser udløste jordskred, der blokerer veje i nogle områder.

Flygtede ud af husene Der var der ikke risiko for tsunami, siger tsunamivarslingscentret for Stillehavet.

Et øjenvidne i Guatemala By siger, at indbyggerne flygtede ud af husene i dele af hovedstaden.

»Det var virkelig stort, jeg fik ret meget kvalme«, siger den 32-årige sekretær Vanessa Castillo, der blev evakueret fra hendes kontor på 10. sal i Guatemala By.

Kunne også mærkes i Mexico City

Jordskælvet fik også bygninger i El Salvadors hovedstad, San Salvador, til at ryste, og kunne mærkes så langt væk som i Mexico By.

I den mexicanske hovedstad fik de kraftige rystelser også kontorarbejdere til at flygte ud på gaden.

Byens borgmester, Marcelo Ebrard, oplyser, at jordskælvet tydeligt kunne mærkes i byen med de 20 millioner indbyggere.

»Der er evakueringer i forskellige dele af byen«, skrev borgmesteren på Twitter.

Han tilføjede senere, at der ikke var meldinger om skader i Mexico By.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Obama holder sit sidste pressemøde

    Farvel Obama.

    Den afgående præsident holder sit sidste pressemøde i Det Hvide Hus.

    • Han opfordrer til, at USA fortsætter med at kæmpe for vestlige værdier.
    • Obama siger, det har stor betydning, hvem der omgiver den nye præsident: »Man kan ikke klare det her job alene«.
    • Obama bebuder, at han vil være ret stille det første års tid. »Men jeg er stadig en borger«, siger han og lover at blande sig, hvis grundlæggende rettigheder kommer under angreb.
    • Obama forudser, at USA kan få en kvinde, en jøde, en latino og alle mulige blandede typer som præsident i fremtiden.

    Kilde: The White House / YouTube

Annonce