Ødelagt. Murbrokkerne efter stormen Sandy hober sig op. Billedet er fra New Jersey, hvor stormen først gik i land.
Foto: Mel Evans/AP

Ødelagt. Murbrokkerne efter stormen Sandy hober sig op. Billedet er fra New Jersey, hvor stormen først gik i land.

Internationalt

Sandy har ødelagt for 293 milliarder kroner

Tallene er chokerende, lød det fra New Yorks guvenør.

Internationalt

Det kommer til at koste 50 milliarder dollar - omkring 293 milliarder danske kroner - at rydde op efter orkanen Sandy.

Sådan lød estimatet fra New Yorks guvenør Andrew Cuomo, da han for kort tid siden talte på et pressemøde.

Alene i staten New York har stormen, der i sidste uge ramte USA's østkyst, forvoldt skader for 193 milliarder danske kroner.

»Det er et chokerende tal, især i den finansielle situation, vi har været i«, sagde Cuomo ifølge Reuters.

LÆS OGSÅ

New York og store dele af det nordøstlige USA blev igen i dag ramt af en voldsom snestorm med vinde på op til 80 kilometer i timen, og i dele af Conneticut faldt mere end 30 centimeter sne.

Omkring 672.000 huse havde i dag endnu ikke fået strømmen tilbage efter Sandys hærgen, og det tal steg efter dagens storm til 715.000.

Dødstallet efter Sandy er nu i USA og Canada oppe på 121 mennesker.

Hungersnød og hjælp til genopbygning

Inden Sandy gik i land i USA, raserede den i Caribien, hvor den dræbte 67.

I Cuba har stormen ødelagt mere end 200.000 hjem, og den cubanske regering har i dag lovet hjælp til genopbygningen. Ifølge AP har landets regerende kommunistparti sagt, at berørte indbyggere fra næste uge kan købe byggematerialer til halv pris.

LÆS OGSÅ

I Haiti truer hungersnøden efter Sandy, som ødelagde afgrøder og madlagre. Derudover frygter man også, at en ny epidemi af kolera vil ramme landet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce