International styrke på 3.300 soldater skal bekæmpe islamister i Mali

Vestafrikanske lande sender soldater til Mali for at fravriste islamister kontrol med det nordlige Mali.

Internationalt

Regeringen i Mali får nu hjælp udefra til at løse problemet med de islamister, der har taget kontrollen med den nordlige del af landet.

De 15 medlemslande i den vestafrikanske samarbejdsorganisation, Ecowas, har søndag på et topmøde besluttet, at en international styrke på 3.300 soldater skal forsøge at genvinde kontrollen med de områder, hvor islamisterne har kontrollen.

»Vi forudser 3.300 soldater inden for en tidsramme på et år«, siger Elfenbenskystens præsident, Alassane Ouattara.

LÆS OGSÅ

Han tilføjer, at soldaterne først og fremmest vil komme fra Ecowas-landene, men det kan også komme på tale at bidrage med soldater udefra.

Militærkup

Mali var indtil marts i år noget nær et mønsterdemokrati i Afrika. Men efter et militærkup, hvor landets præsident blev fjernet, har militante muslimske ekstremister taget kontrol med store dele af den nordlige del af landet.

FN og vestlige lande har tidligere opfordret afrikanske lande til at gribe ind militært i Mali for at nedkæmpe de militante grupper i nord.

Den dominerende gruppe i det nordlige Mali hedder Ansar Dine, der består af flere yderst ekstremistiske undergrupper med nære forbindelser til terrornetværket al-Qaeda.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Smil for helvede ...

    Engang grinede man af aarhushistorier - som den om, at der ligger p-piller i gaderne, fordi aarhusianerne ikke vil have børn i trafikken.

    Men i dag er det Smilets By, der har grund til at grine. Aarhus har byggeri på vej for 50 milliarder kroner, i international presse fremstår byen som mere trendy end København, og i dag åbner Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017.

    Verdens mindste storby er blevet en vinder.

    Kongressen i Washington dagen før Donald Trumps indsættelse som præsident
    Jakob Nielsen og­ Kristian Madsen­ skriver fra Washington, D.C.­


    Der er en anspændt stemning i Washington mindre end et døgn før indsættelsen.

    Trumps tilhængere indtog torsdag byen og flokkedes om Kongressen, hvor de fleste skulle hente deres billetter til indsættelsen. Flere købte merchandise og tog selfies foran den bygning, hvor den næste præsident sættes ind.

    Om aftenen deltog mange tusinde i den traditionelle koncert ved Lincoln Memorial efterfulgt af fyrværkeri. Imens brændte Trump-modstandere et andet sted en Make America Great Again-kasket af.

    USA er dybt splittet over landets nye præsident.

    Der ventes demonstrationer under fredagens indsættelse, som også ser ud til at blive ramt af regn. Ceremonien begynder klokken 17.30 dansk tid og bliver streamet live her på Politiken.dk

Annonce