Olieboom. Der er gang i olieindustrien i USA. I år 2020, er USA verdens største olieproducent, forudser ny rapport.
Foto: Charlie Riedel/AP

Olieboom. Der er gang i olieindustrien i USA. I år 2020, er USA verdens største olieproducent, forudser ny rapport.

Internationalt

USA bliver klodens oliekonge

USA bliver verdens største olieproducent, og prisen på dråberne går op, lyder vurdering fra energiagentur.

Internationalt

Om otte år, i år 2020, er USA verdens største olieproducent.

Så konkret er forudsigelsen fra Det Internationale Energi Agentur (IEA).

»Den seneste opblomstring i USA's gas- og olieproduktion fremskynder de økonomiske aktiviteter og ændrer Nordamerikas rolle i den globale energihandel, siger agenturet.

Saudi Arabien kommer igen
Men billedet varer ikke ved, for allerede omkring midten af 2020'erne vil produktionen i Saudi Arabien og de øvrige OPEC-lande igen være størst, lyder det fra IEA.

Sikkert er det dog, at den globale tørst efter den dybsorte olie vil stige over de næste to årtier.

Ifølge IEAs årsrapport omhandlende fremtidens energimarkeder stiger efterspørgslen med hele 14 procent frem til 2035.

Dermed når forbruget op på 100 millioner tønder om dagen, hvilket er 700.000 flere, end IEA forudså for bare ét år siden.

Prisen stiger hurtigt
Dét er et tegn på, at vi stadig er i gang med at regne ud, hvordan vi får flyttet energisystemerne over på mere bæredygtige stier, vurderer IEA.

Samtidig med at olieforbruget går op, stiger prisen også fremover mere end hidtil antaget af IEA, så prisen i 2035 vil ligge på 125 dollar per tønde (730 kroner) i stedet for 120 dollar (705 kroner).

»Det stigende olieforbrug i lande med spirende økonomier, og særligt til transport i Kina, Indien og Mellemøsten, mere end opvejer den lavere efterspørgsel i OECD-landene. Det skubber forbruget støt opad«, siger IEA.

Ifølge dem står transportbranchen - med den tunge godstransport i spidsen - for 40 procent af verdens efterspørgsel på olie.

Derfor vil det kunne mærkes på økonomien i USA, at de frem til 2035 ifølge IEA bliver selvforsynende på energiområdet, modsat i dag hvor de importerer 20 procent af deres samlede energibehov.

Det er især udviklingen af nye teknologier og metoder på USA's energimarkeder, der ligger til grund for den udvikling.

Særligt den udskældte gasindvindingsmetode "fracking" er med til at skubbe udviklingen fremad.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Smil for helvede ...

    Engang grinede man af aarhushistorier - som den om, at der ligger p-piller i gaderne, fordi aarhusianerne ikke vil have børn i trafikken.

    Men i dag er det Smilets By, der har grund til at grine. Aarhus har byggeri på vej for 50 milliarder kroner, i international presse fremstår byen som mere trendy end København, og i dag åbner Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017.

    Verdens mindste storby er blevet en vinder.

    Kongressen i Washington dagen før Donald Trumps indsættelse som præsident
    Jakob Nielsen og­ Kristian Madsen­ skriver fra Washington, D.C.­


    Der er en anspændt stemning i Washington mindre end et døgn før indsættelsen.

    Trumps tilhængere indtog torsdag byen og flokkedes om Kongressen, hvor de fleste skulle hente deres billetter til indsættelsen. Flere købte merchandise og tog selfies foran den bygning, hvor den næste præsident sættes ind.

    Om aftenen deltog mange tusinde i den traditionelle koncert ved Lincoln Memorial efterfulgt af fyrværkeri. Imens brændte Trump-modstandere et andet sted en Make America Great Again-kasket af.

    USA er dybt splittet over landets nye præsident.

    Der ventes demonstrationer under fredagens indsættelse, som også ser ud til at blive ramt af regn. Ceremonien begynder klokken 17.30 dansk tid og bliver streamet live her på Politiken.dk

Annonce