SKJULESTED. Betjent undersøger den lejlighed, Toulouseterroristen forskansede sig i op til sin død.
Foto: REMY DE LA MAUVINERE/AP

SKJULESTED. Betjent undersøger den lejlighed, Toulouseterroristen forskansede sig i op til sin død.

Internationalt

Toulouse-terrorists søster truer med sag mod fransk tv-station

Optagelse af kvindes hyldest til sin bror efter terrordrab kan føre til retssag.

Internationalt

En kamera filmede i smug løs, da søsteren til en 24-årig seriemorder fra Toulouse hyldede sin bror.

Nu undersøger franske anklagere, om hun kan retsforfølges for at støtte terrorisme.

Kvinden erklærede i optagelserne, at hun var stolt af sin bror, Mohamed Merah. Han dræbte i marts syv mennesker - blandt dem tre små børn - da han gik i gang med en serie af terrorangreb i den sydfranske by.

Han døde under en ildkamp med franske antiterrorbetjente.

Nu vil søsteren, SM, overveje at sagsøge den tv-kanal, der bragte optagelserne af hendes opbakning til broderen, oplyser hendes advokat, Christian Etelin til Reuters.

Den franske anklagemyndighed vil undersøge, om der er grundlag for at rejse sag mod SM. I optagelsen, der blev filmet med skjult kamera, siger hun: »Jeg er stolt af min bror. Han kæmpede til det sidste«.

Samtidig giver hun udtryk for den største beundring for den nu afdøde al-Qaeda-leder Osama bin Laden.

Den afslørende optagelse står hendes anden bror Abdelghani for. Han har i en bog, 'Min bror, den terrorist' beskrevet, hvordan han og hans søskende blev opdraget til at hade jøder.

LÆS MERE

Kommer der en sag mod søsteren, er det ikke den første udløber af Mohamed Merahs terrortogt i Toulouse. Hans far vil have politibetjentene fra antiterroraktionen, der endte med at koste Merah livet, retsforfulgt for drab.

Mohamed Merah døde den 22. marts efter en 32 timer lang belejring i Toulouse. Han var blevet omringet, da politiet havde identificeret ham som gerningsmanden til en serie angreb på ofre i byen.

Han stod bag skuddrabene på tre soldater og myrdede også tre børn og en lærer, da han angreb en jødisk skole i byen.

Redaktionen anbefaler:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce