PRÆVENTION. I blandt andet Vietnam har man optrappet kampen mod ufrivillige fødsler og HIV.
Foto: UNFPA/Doan Bau Chau

PRÆVENTION. I blandt andet Vietnam har man optrappet kampen mod ufrivillige fødsler og HIV.

Internationalt

FN: Nedbring fødselstal og spar 33 milliarder kroner

Donorlande forsømmer kampen for at nedbringe fødselstal, siger FN.

Internationalt

Familieplanlægning er - foruden en menneskeret - et effektivt våben mod fattigdom, som kan spare verdensøkonomien for milliarder i sundhedsudgifter.

Det konkluderer FN i en netop udgivet rapport fra befolkningsfonden UNFPA.

Men kampen for at oplyse lokalbefolkninger i udviklingslande om blandt andet vigtigheden i at bruge kondom bliver svigtet.

»Familieplanlægning er ikke et privilegium, men en rettighed. Men alt for mange kvinder - og mænd - bliver nægtet denne rettighed«, skriver Babatunde Osotimehin, direktør for UNFPA, i rapporten.

Høje tal for børnefødsler truer mange udviklingslande med at sidde fast i fattigdom.

222 millioner kvinder har utilstrækkelig adgang til præventionsmidler. Det svarer til mere end hver syvende af verdens i alt halvanden milliard kvinder, der i den fødedygtige alder.

Alene i den gruppe forventer UNFPA, at der i 2012 er blevet eller vil blive født 63 millioner børn, hvis fødsel ikke var planlagt.

»Kvinder, der bruger prævention, er generelt sundere, højere uddannet, har større indflydelse i husstanden og lokalsamfundet og er mere økonomisk produktive«, skriver Babatunde Osotimehin.

Efterslæb på tre milliarder kroner Hvis donorlande skruer op for støtten til familieplanlægning, vil verden - alene når det drejer sig om gravide og nyfødte - komme en økonomisk byrde på 33 milliarder kroner i forkøbet, lyder det fra UNFPA.

Investeringen vil kræve, at man bruger yderligere 24 milliarder kroner på prævention.

I 2010 var det forventet, at donorlande samt udviklingslandene selv ville bruge otte milliarder kroner på familieplanlægning. Der blev dog kun givet knap 5 milliarder.

Færre børn giver vækst

Befolkningsfonden mener samtidig, at de rige lande bør gribe dybere i lommerne, fordi familieplanlægning skaber vækst.

Det har man blandt andet set i Sydøstasien, hvor folk har fået flere penge takket være en kraftig vækst siden halvfjerdserne.

Her betød familieplanlægning, at antallet af voksne i arbejde overskred antallet af børn, der var afhængige af dem. Den udvikling tilskrives op til en tredjedel af væksten i de såkaldte tiger-økonomier.

Babatunde Osotimehin, UNFPA-direktøren, skriver i rapporten, at der er » uomtvistelige beviser« på, at familieplanlægning giver økonomisk pote og forbedrer landenes velfærd.

»Uanset hvor jeg rejser hen, møder jeg kvinder og piger, der fortæller mig, at de ikke er i stand til at benytte sig af deres ret til familieplanlægning og derfor ender med at få flere børn, end de havde planalgt«, skriver Osotimehin.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Præsidenten der både var sort og hvid

    US President Barack Obama walks on stage to begin speaking at the Stavros Niarchos Foundation Cultural Center in Athens, Wednesday, Nov. 16, 2016. (AP Photo/Pablo Martinez Monsivais)
    Politikens Poptillæg:

    Selvom Obama var USAs første sorte præsident, havde han store problemer med for alvor at omfavne den udsatte sorte del af befolkningen. Politikens Poptillæg evaluerer Obamas kulturelle betydning for et land i dyb splittelse.

    Vil du ha' mere Politikens Poptillæg? Find det her.

Annonce