IAEA: Irans atomanlæg op i nyt gear

Iran er klar til at øge sin produktion af beriget uran markant, siger FN's atomagentur.

Internationalt

Dybt inde i et bjerg i Iran ligger atomanlægget Fordow, og her sker der ting og sager, som vækker uro i Vesten.

IAEA, FN's Atomenergi Agentur, siger i en rapport, at den islamiske stat har udvidet muligheden for at berige uran i Fordow.

Der er opstillet næsten 2.800 centrifuger, der kan bruges til at berige uran.

Ikke alle er drift endnu, men ifølge IAEA vil 1.400 snart være i brug, dobbelt så mange mange som hidtil.

LÆS OGSÅ

Vesten frygter, at Iran har planer om at udvikle atomvåben, mens Iran siger, at landets atomprogram udelukkende har fredelige formål.

For at lave en atombombe, skal der bruges beriget uran.

Renheden er det afgørende

Foreløbig er der ikke beviser på, at Iran beriger uran til bombekvalitet, hvilket er en renhed på 90 procent.

IAEA kender kun til, at Iran har produceret uran med en renhed på 20 procent, og det er brugt til en medicinsk forskningsreaktor i Teheran.

Men det franske nyhedsbureau AFP skriver, at IAEA fortsat ikke er i stand til at sige, at alle Irans atomaktiviteter er fredelige.

Der er også usikkerhed om, hvorvidt Iran rykker ud med alle oplysninger.

Iran fortalte blandt andet først IAEA om Fordow-anlægget i 2009. Det blev taget i brug i fjor.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Kom med på besøg i Trump Tower

    USA.

    Trump Tower i New York er blevet en turistattraktion.  Politiken tilbragte en formiddag i tårnet og mødte bl.a. Robert Burck, der kalder sig The Naked Cowboy og er stor fan af Donald Trump.

    Læs hele historien fra Trump Tower her.

Annonce