KRIG. Røg stiger op efter et angreb i Gaza-striben tidligt i morges.
Foto: Ariel Schalit/AP

KRIG. Røg stiger op efter et angreb i Gaza-striben tidligt i morges.

Internationalt

Israel har bombet 200 Hamas-mål i nat

Hamas-leders hovedkvarter er i nat blevet ødelagt, oplyser israelsk militær.

Internationalt

Bombardementerne mellem Israel og det palæstinensiske selvstyreområde Gazastriben fortsætter på fjerde dag.

Ifølge BBC har Israel tidligt i morges bombet flere Hamas-lederes hovedkvarterer og flere andre vigtige bygninger i Gaza.

Premierminister Ismail Haniyas kontor, som Egyptens premierminister besøgte i går, er blandt de ødelagte bygninger.

Otte palæstinsere dræbt i nat Siden uroen brød ud i onsdag, da Israel dræbte Hamas' militærleder, er mindst 38 palæstinsere og tre israelere blevet dræbt. Angrebet mod militærlederen, var gengæld for et raketangreb fra Gaza mod det sydlige Israel.

Mindst otte palæstinsere rapporteres dræbt i nat - heraf tre, der kommer fra Hamas' militær.

Ifølge Avital Leibovich, der er talskvinde for Israels militær, er 200 mål i nat blevet ramt. 120 af målene er raketaffyringsramper, oplyser hun.

LÆS MERE

Hamas beskriver angrebet som »barbarisk«.

BBC skriver, at der går rygter om, at et angreb ved jordoverfladen skulle være nært forestående, men israelske embedsmænd siger, at der endnu ikke er truffet nogen beslutning herom.

Ledere fordømmer angreb

Israels forsvarsminister, Ehud Barak, har fået opbakning fra regeringen til om nødvendigt at indkalde 75.000 soldater fra reserven. 16.000 reservesoldater er foreløbigt blevet varslet om, at de skal trække i soldatertøjet.

I går kom konflikten op i et nyt gear, da palæstinensiske raketter slog ned tæt ved de store israelske befolkningscentre i Tel Aviv og Jerusalem. Det er ifølge avisen Haaretz første gang siden 1970, at en raket har slået ned i Jerusalem.

Vestlige ledere og FN's generalsekretær Ban Ki-Moon har opfordret begge sider til at stoppe volden.

Redaktionen anbefaler:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Kongressen i Washington dagen før Donald Trumps indsættelse som præsident
    Jakob Nielsen skriver fra Washington, D.C.­


    Der er en anspændt stemning i Washington mindre end et døgn før indsættelsen.

    Trumps tilhængere indtog torsdag byen og flokkedes om Kongressen, hvor de fleste skulle hente deres billetter til indsættelsen. Flere købte merchandise og tog selfies foran den bygning, hvor den næste præsident sættes ind.

    På Pennsylvania Avenue skændes to kvinder - den ene har en T-shirt, hvor der står, at hun overlevede 8 år med et Obama. Den anden har et skilt der siger tak til Obama - »vi savner dig allerede«. Kun 4 procent af vælgerne i Washington, D.C., stemte på Trump.

    Foto: Jakob Nielsen

Annonce