Afværget. Et missil bliver skudt op fra Tel Aviv for at uskadeliggøre en af Hamas' raketter. Israels missilforsvar kaldes også Jernkuplen.
Foto: Oded Balilty/AP

Afværget. Et missil bliver skudt op fra Tel Aviv for at uskadeliggøre en af Hamas' raketter. Israels missilforsvar kaldes også Jernkuplen.

Internationalt

Tel Aviv er igen under raketangreb

Natten igennem er der faldet bomber i Gaza. Her til morgen lyder sirenerne i Tel Aviv.

Internationalt

Luftsirenerne lyder atter i Tel Aviv, og ifølge Reuters blev sirenerne efterfulgt af to eksplosioner.

Hamas erklærer, at de har sendt en raket mod Tel Aviv. Raketterne blev afværget af den såkaldte jernkuppel, Israels missilforsvar, som også tidligere har uskadeliggjort angreb mod den israelske storby.

LÆS OGSÅ

Det oplyser israelske medier ifølge Reuters og AP. Også den israelske by Ashkelon er blevet beskudt her til morgen, og en person blev såret.

To børn dræbt i nat

Natten igennem har der den israelske hær for femte dag i træk bombet i Gazastriben. Bomberne ramte blandt andet en bygning, der huser lokalmediet Quds TV.

Seks journalister blev såret, og redaktionslokaler tilhørende Hamas' tv-station al-Aqsa og flere internationale medier som britiske Sky News blev ødelagt. To andre angreb kort før daggry ramte huse i Jabalya flygtningelejren i Gaza. Her blev to børn dræbt og 13 mennesker såret.

I alt har 48 mennesker mistet livet i Gazastriben under offensiven, herunder 13 børn. Tre israelere er dræbt af angreb fra Hamas og flere sårede.

Den israelske hær har oprustet og forbereder sig tilsyneladende på en invasion via landjorden. Over 100.000 soldater fra reserven i den israelske hær står klar til at rykke ud.

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden

    Dansker efterlyst

    Jakob Nielsen

    Redaktionschef

    Eurpols julekalender

    Julen er mordernes tid. I hvert fald hos Europol, der har lagt årets vildeste julekalender på nettet: bag hver eneste låge gemmer sig en af Europas mest eftersøgte personer. I dag er det en dansk efterlysning: