flugt. Goma i går. Folk flygter under kampene mellem regeringsstyrkerne og oprørerne.

flugt. Goma i går. Folk flygter under kampene mellem regeringsstyrkerne og oprørerne.

Internationalt

Oprørere i DRCongo: Vi har indtaget Goma kl. 11.33

Væbnede oprørere har uden modstand taget kontrol med byen Goma i det østlige DRCongo.

Internationalt

Oprørere hævder, at de i formddags har indtaget byen Goma i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo uden modstand fra regeringsstyrker.

Oprørerne, der kalder sig M23 eller Congos Revolutionære Hær, kørte efter egne oplysninger uhindret ind i byen og erklærede, at de nu kontrollerer Goma.

»Goma blev befriet klokken 11.33 tirsdag. Vi har kontrol over byen«, siger en talsmand for oprørerne.

FN: De har ikke kontrol over lufthavnen

Der er dog tvivl om oplysningernes rigtighed. FN's styrker i byen siger, at oprørerne ikke har kontrol over Gomas lufthavn, hvor FN's udstationerede styrker holder til.

Hovedparten af Gomas cirka halve million indbyggere er flygtet ud af byen i de seneste uger, efter at regeringsstyrker og G23-oprørere har kæmpet om kontrol over regionen Nord og Syd Kivu omkring Goma, der er rig på mineraler og andre naturressourcer.

ANDERLEDES FOTOSERIE

Regeringen i DRCongo anklager nabolandet Rwanda for at støtte G23 i dets kamp mod regeringsstyrkerne. Det afvises af regeringen i Rwanda.

Det er uklart, hvor de congolesiske regeringsstyrker er. Mandag afviste regeringen i hovedstaden Kinshasa et ultimatum fra oprørerne om at trække alle regeringssoldater ud af Goma og indlede fredsforhandlinger.

Forskellige oprørsgrupper har længe kæmpet om kontrol over det mineralrige østlige DRCongo siden afslutningen af borgerkrigen i landet i 2003.

Den seneste uro begyndte i april, da enheder i den congolesiske hær gjorde mytteri og dannede G23 eller Congos Revolutionære Hær, der stort ses udgøres af etniske tutsier.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce