NEDSTEMT Selvom hver tredje præst i Church of England er kvinde, er det fortsat kun mænd, der kan blive biskopper.
Foto: Yui Mok/AP

NEDSTEMT Selvom hver tredje præst i Church of England er kvinde, er det fortsat kun mænd, der kan blive biskopper.

Internationalt

London siger nej til kvindelige biskopper efter omtridt afstemning

Den anglikanske kirke vil ikke have kvindelige biskopper. Det er afgjort ved en afstemning.

Internationalt

Der kommer ingen kvindelige biskopper i Church of England, også kendt som den anglikanske kirke.

Det viser en historisk afstemning, der i dag er blevet gennemført i London, hvor kirkens ledere har holdt en slags generalforsamling.

Afstemningen blandt de 470 deltagere var kulminationen på 10 års debat om sagen.

En tredjedel af præsterne er kvinder Reuters skriver, at forslaget om at åbne for kvindelige biskopper faldt, fordi der ikke var to tredjedeles flertal for det.

Det betyder, at de kvindelige præster fortsat ikke kan komme til tops i kirken.

En tredjedel af præsterne i Church of England er ellers kvinder.

Afstemningen blev af britiske medier på forhånd kaldt den mest omstridte i 20 år.

Repræsenterer 80 mio. mennesker

For 20 år siden blev det besluttet at give kvinder lov til at trække i præstekjolen.

»Der er klart, at der er en spændt atmosfære på grund af afstemningen«, sagde stiftsprovsten af Dorking, Julian Henderson, inden afstemningen.

»Uanset hvilken vej, debatten og afstemningen går, vil der være ubehag og følelser«.

Kirken siger selv, at den repræsenterer omkring 80 millioner mennesker verden over.

ritzau

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce