Konflikt. Den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton og Israels premierminister Benjamin Netanyahu mødtes i aftes i to timer. I dag skal Clinton mødes med de palæstinensiske ledere og Egyptens præsident Mohamed Mursi.
Foto: Baz Ratner/AP

Konflikt. Den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton og Israels premierminister Benjamin Netanyahu mødtes i aftes i to timer. I dag skal Clinton mødes med de palæstinensiske ledere og Egyptens præsident Mohamed Mursi.

Raketterne regner ned, mens Clinton rejser videre til Vestbredden

Israel har angrebet 100 mål i Gaza i nat. Også Hamas fortsætter med at affyre raketter mod Israel.

Internationalt

Igen i nat har det israelske flyvevåben foretaget talrige luftangreb i Gaza, mens Hamas har affyret raketter ind over grænsen til Israel.

Alvoren i den genoplussede konflikt mellem israelerne og palæstinenserne er da også for længst gået op for det internationale samfund.

LÆS OGSÅ

I går ankom den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, til Israel, hvor hun sent i aftes mødtes i to timer med ministerpræsident Benjamin Netanyahu i Jerusalem.

»De talte om bestræbelserne på at afkøle situationen og skaffe et resultat, der beskytter Israel og forbedre dagligdagen for de civile i Gaza«, siger Victoria Nuland, talsmand for det amerikanske udenrigsministerium, der er med Hillary Clinton på rundturen.

Videre til Egypten
I dag drager den amerikanske udenrigsminister til Vestbredden for at mødes med de palæstinensiske ledere, og derefter videre til Kairo i Egypten, hvor præsident Mohamed Mursi arbejder ihærdigt på at få parterne til at indgå en våbenhvile.

Ifølge BBC er mere end 130 palæstinensere og fem israelere blevet dræbt i løbet af de seneste otte dage i konflikten mellem den islamistiske Hamas-bevægelsen og Israel.

Alene i går kostede de gensidige angreb 20 palæstinensere og to israelere livet.

Ifølge BBC's korrespondenter i Gaza har der lydt talrige eksplosioner i løbet af natten og de tidligere morgentimer.

Ifølge det israelske militær har man blandt andet ramt et efterretningscenter for Hamas, mens tv-stationen al-Jazeera siger, at den også har fået ødelagt nogle kontorlokaler ved nattens angreb.

100 mål i Gaza angrebet i nat

Den israleske hær siger, at mere end 100 terror-reder i nat er blevet angrebet, 50 af dem er underjordiske raketaffyringsramper.

Israel hævder samtidig, at Hamas har affyret mere end 800 raketter mod Israel i løbet af de seneste dage, alene 162 i løbet af det seneste døgn.

LÆS OGSÅ

Parterne fastholder den hårde tone trods de amerikanske og egyptiske bestræbelser på at skaffe en våbenhvile. Hamas angreb i går Israel for ikke at reagere på bevægelsens tilbud om en våbenhvile, mens Benjamin Netanyahu inden sit møde med Clinton sagde:

»Hvis vi kan skaffe en langtidsholdbar løsning ad diplomatisk vej, ønsker vi det. Hvis ikke, er jeg sikker på, at I kan forstå, at Israel vil tage alle nødvendige midler i brug for at beskytte sin befolkning«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden