Bombet. En palæstinenser kommer forbi et ødelagt område i nærheden af Hamas' regeringsbygninger i Gaza City.
Foto: Bernat Armangue/AP

Bombet. En palæstinenser kommer forbi et ødelagt område i nærheden af Hamas' regeringsbygninger i Gaza City.

Internationalt

Øjenvidne i Gaza: »Jeg har set arme, fingre og ben ligge rundt omkring i gaderne«

Situationen er »forfærdelig« og »trist«, fortæller øjenvidner fra Gaza.

Internationalt

En gang imellem skratter det i telefonrøret, og Mohammed Omers stemme bliver utydelig.

»......det er......bombe....tæt på«, lyder det.

Politiken.dk har været i kontakt med Mohammed Omer kort før våbenhvilen mellem israelere og palæstinensere, der træder i kraft klokken 20.00 her til aften, faldt på plads.

LÆS OGSÅ

På det tidspunkt faldt bomberne stadig tæt i nærheden af den lejlighed i den vestlige del af Gaza City, hvor han opholder sig sammen med en række kolleger. Omer Mohammed er journalist og arbejder blandt andet for det norske Morgenbladet og for Al Jazeera English.

Det er meget, meget trist.

»Jeg er bange og bekymret. Både for mit eget liv og for min familie og venner«, siger han.

»Gaderne er tomme. Ingen går på gaden. De eneste man kan se er journalisternes biler og et par ambulancer«, siger Mohammed Omer.

Brandsår og stumper af kroppe
Dagen i dag har han, ligesom i går, delvist tilbragt på Shifa Hospitalet i Gaza City, som modtager en stor del af de sårede fra luftangrebene. Han fortæller, at der i løbet af dagen er ankommet mange til hospitalet med »frygtelige skader« og »store brandsår«.

»Jeg har set arme, fingre og ben ligge rundt omkring i gaderne«, siger han og fortæller om en episode, der i dag gjorde et ekstra stort indtryk:

»Jeg så en ung mand gå rundt og samle stykker af kød op. Da jeg spurgte ham, hvad han lavede, fortalte han, at han samlede dele af en mands hjerne op«, siger Mohammed Omer og siger så de ord, som han gentager igen og igen gennem interviewet.

»Situationen er virkelig forfærdelig. Det er forfærdeligt«, siger han.

Mohammed Omer fortæller også, at krisen endda snart kommer til at være endnu værre. På Shifa Hospitalet er lægerne ved at løbe tør for både vand og medicin.

Ifølge ham har folk i løbet af dagen samlet et forråd af mad i frygt for, at situationen ville eskalere og Israel ville starte en decideret invasion.

»Folk har været bange, fordi de ikke vidste, hvad der ville ske«, siger han.

Ambulancer og brandbiler fylder gaderne
Et stykke nord for Gaza City i byen Jabaliya bor Omar al Majdalawi med sin kone og fire børn i et hus. Han arbejder for Folkekirkens Nødhjælp.

Jeg er bange og bekymret. Både for mit eget liv og for min familie og venner.

Han fortæller, at størstedelen af butikker og banker i hans område er lukkede, og folk derfor begynder at få problemer med at skaffe mad. Derudover har sikkerhedssituationen gjort det svært overhovedet at komme frem til de lagre af mad, der er i byen.

Normalt er hans kvarter livligt med folk og larm i gaderne døgnet rundt. Men lige nu er det kun ambulancer og brandbiler, der kører rundt i gaderne. Og med jævne mellemrum kan man se røjsøjler stige op fra forskellige steder i byen, fortæller han.

Omars ven mister sin to-årige datter

Vores telefonsamtale bliver undervejs afbrudt af Omar al Majdalawis bror, der kommer forbi for at fortælle, at en fælles ven i dag har mistet sin to-årige datter i et luftangreb.

»Det er meget, meget trist«, siger han og bliver stille.

LÆS OGSÅ

I Omar al Majdalawis nærmeste omgangskreds er det barn nummer to, der har mistet livet, siden Israel startede sin offensiv mod landet den 14. november.

Hans kones otte-årige niece er også omkommet under angreb. Indtil videre er ingen i hans nærmeste familie dog kommet noget til.

»Alle er okay. I hvert fald lige nu, men der kan ske noget når som helst«, siger Omar al Majdalawi.

Redaktionen anbefaler:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce