Fanget. Politikommisær Raymond W. Kelly hos politiet i New York fortæller, at politiet har fanget den formodede gerningsmand bag de tre drab på butiksejere med mellemøstlig baggrund i Brooklyn, New York.
Foto: Mary Altaffer/AP

Fanget. Politikommisær Raymond W. Kelly hos politiet i New York fortæller, at politiet har fanget den formodede gerningsmand bag de tre drab på butiksejere med mellemøstlig baggrund i Brooklyn, New York.

Mordvåben og video hjælper politiet til at anholde amerikansk seriemorder

New Yorks politi mener, at den anholdte havde planer om at dræbe flere.

Internationalt

Politiet i New York afblæste i går jagten på seriemorderen, der har slået tre skobutiksejere fra Brooklyn, New York, ihjel. Alle ofre havde en mellemøstlig baggrund.

Den formodede seriemorder gik frivilligt med politiet, efter at ordensmagten genkendte ham på overvågningsbilleder fra et apotek.

Politikommisær hos New Yorks Politi, Raymond W. Kelly, fortæller til The New York Times, at der er tale om en morder, der havde planer om at finde flere ofre.

Fundet mordvåben Kriminalbetjente har ligeledes fundet, hvad de formoder er mordvåbnet - et 22. kaliber oversavet jagtgevær - i et skab hos den formodede gerningsmands kæreste i Brooklyn.

Undersøgelser matcher våbnet til projektilhylstrene, der er fundet på alle tre gerningssteder.

»Undersøgelser matcher våbnet til projektilhylstrene, der er fundet på alle tre gerningssteder«, siger Raymond W. Kelly til The New York Times og oplyser samtidig, at kæresten ikke er under mistanke.

Det oversavede jagtgevær blev tilmed fundet i den stofpose, den formodede gerningsmand er set bære i en overvågningsvideo.

Alle blev overdækket med tøj

De tre dræbte er Isaac Kadare, Mohamed Gebeli and Rahmatollah Vahidipour. De blev slået ihjel fra juli og frem til sidste uge.

Alle blev dræbt i deres butik og overdækket med tøj, så forbipasserende ikke kunne spotte det fra gaden.

Mordene har skabt rædsel blandt butiksejerne i Brooklyn i den seneste uge.

Redaktionen anbefaler:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce