KAMPKLAR. Storbritanniens premierminister David Cameron er ikke ankommet til Bruxelles for at hyggesnakke.
Foto: Yves Logghe/AP

KAMPKLAR. Storbritanniens premierminister David Cameron er ikke ankommet til Bruxelles for at hyggesnakke.

Internationalt

Cameron før forhandlinger i EU: »Jeg er ikke spor tilfreds«

Den britiske premierminister er kommet kampberedt til EU forud for de næste dages hårde budgetforhandlinger.

Internationalt

En af de helt centrale aktører ved de næste dages hårde forhandlinger om EU's langtidsbudget, den britiske premierminister David Cameron, melder sig ved ankomsten til Bruxelles torsdag morgen klar til kamp.

»Jeg er ikke spor tilfreds«.

»Vi vil forhandle meget hårdt for at sikre en god aftale for de britiske og de europæiske skatteydere«, siger Cameron ifølge flere nyhedsbureauer.

Vil kæmpe for rabat Han gør det samtidig klart, at han vil kæmpe for at »bevare den britiske rabat«. Storbritannien har siden 1984 betalt et reduceret kontingent til EU, fordi landet betaler et markant højere bidrag, end det beløb der kommer retur i EU-støtte.

LÆS PORTRÆT

Cameron står med sit krav om at spare op mod 200 milliarder euro i forhold til EU-Kommissionens oprindelige budgetforslag på 1092 milliarder i centrum for de hårde forhandlinger om budgetrammen fra 2014 til 2020.

Storbritannien har - ligesom Danmark og en håndfuld andre lande - på forhånd truet med at nedlægge veto mod hele budgetaftalen, hvis ikke landet får opfyldt sine krav.

I sidste uge var den generelle vurdering i Bruxelles, at briterne stod så urokkeligt fast på sin yderposition, at topmødet mest sandsynligt ville ende i sammenbrud.

Budgetaftale er ikke utænkelig

De seneste dage synes briterne dog at have været en kende mere forhandlingsvillige, og flere EU-diplomater mener, at en nøgle til aftalen kan være, at Cameron i sine offentlige udtalelser bruger en lidt anden regnemodel end den gængse.

Derfor er det ikke utænkeligt, at topmødet kan ende med en budgetaftale, hvor forskellige parter erklærer sejr med henvisning til hver deres fortolkning af tallene.

LÆS OGSÅ

Ifølge det seneste forhandlingsudspil fra EU-præsident Herman Van Rompuy skal der skæres 81 milliarder euro af kommissionens oprindelige budgetforslag.

Andre lande har lige så ultimative krav som det britiske, og flere af kravene går direkte imod hinanden. Budgettet skal vedtages i enstemmighed.

Van Rompuy kommer med et nyt udspil torsdag aften, når han har haft en indledende snak i enrum med hver af de 27 stats- og regeringschefer.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce