Udskældt. Mohammed Mursi har ikke siddet længe i sit embede, før benhård kritik vælter ned over ham.
Foto: Amr Nabil (arkiv)/AP

Udskældt. Mohammed Mursi har ikke siddet længe i sit embede, før benhård kritik vælter ned over ham.

Internationalt

Vinder af fredspris: Ny egyptisk præsident opfører sig som ny farao

Egyptens præsident, Mohamed Mursi, har tilranet sig for meget magt, mener ledende oppositionsfigur.

Internationalt

Egyptens præsident, Mohamed Mursi, er blevet en »ny farao« ved at give sig selv omfattende beføjelser.

Det siger en af Egyptens kendte oppositionsskikkelser, den tidligere vinder af Nobels fredspris Mohamed ElBaradei.

»Mursi har i dag tilranet sig alle statslige beføjelser og udnævnt sig selv til Egyptens nye farao. Et stort tilbageslag for revolutionen, som kan få alvorlige konsekvenser«, skriver ElBaradei på sin Twitter-profil.

Det er en reaktion på, at Mursi kort forinden udstedte et dekret, der fritager præsidenten for tilsyn fra domstole og andre myndigheder.

LÆS MERE

I dekretet står, at alle forfatningsmæssige deklarationer, love og dekreter, der er udstedt, siden Mursi kom til magten den 30. juni i år, ikke kan appelleres eller annulleres af nogen instans, før en ny forfatning er på plads og et nyt parlament valgt.

Endvidere giver Mursi sig selv lov til at »træffe de foranstaltninger, han finder hensigtsmæssige for at sikre revolutionen, bevare den nationale enhed eller for at beskytte den nationale sikkerhed«, skriver avisen Al-Masry Al-Youm.

Kritik fra sekulær opposition

Præsidenten har også besluttet, at ingen retlig instans kan opløse parlamentets overhus eller den islamistisk dominerede forsamling, der har til opgave at udarbejde en ny forfatning.

Forsamlingen har været under kraftig kritik fra den sekulære opposition, der mener, at den ikke repræsenterer alle dele af det egyptiske samfund.

LÆS OGSÅ

Præsidenten har desuden fyret Egyptens statsanklager og dermed bragt sig selv på kollisionskurs med landets dommere.

Hans talsmand siger, at de nye tiltag skal »rydde ud i statsinstitutioner« og »ødelægge det gamle regimes infrastruktur«.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce