Børn dræbt af bombeangreb i Pakistan

Mindst syv mennesker har mistet livet i et angreb mod shiamuslimer i det nordvestlige Pakistan.

Internationalt

En bombe har dræbt syv personer i byen Dera Ismail Khan i det nordvestlige Pakistan.

Blandt de dræbte er fire børn, siger hospitalsdirektør Aziz Baluch.

De dræbte børn var alle drenge i alderen seks til 11 år.

Mindst 30 andre blev såret under angrebet, der ramte et shiamuslimsk optog. Fire af de sårede er i kritisk tilstand.

Mobilnettet lukket ned Myndighederne har midlertidigt lukket mobilnettet i flere byer i et forsøg på at forhindre sekterisk vold under den shiamuslimske sørgemåned Muharram.

Over 90 procent af bomberne, der bliver brugt til angreb i Pakistan, udløses ved hjælp af mobiltelefoner, oplyser embedsmænd til BBC.

Også bomben i Dera Ismail Khan var fjernbetjent. Den var placeret i en skraldespand og bestod af kuglelejer.

»Bomben var særdeles kraftig, og den kunne høres flere kilometer væk«, siger en lokal politibetjent.

Sikkerhedsstyrker i forhøjet alarmberedskab

Antallet af angreb rettet mod den shiamuslimske minoritet i Pakistan er vokset i de seneste måneder, og landets sikkerhedsstyrker er derfor i forhøjet alarmberedskab.

I onsdags dræbte en selvmordsterrorist 23 personer i byen Rawalpindi. Også dette angreb var rettet mod shiamuslimer.

LÆS MERE

Mindst 62 mennesker blev såret, da bomben eksploderede under et shiamuslimsk optog.

Landets sunnimuslimer har truet med flere angreb i løbet af måneden.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce