VREDE. Egypter løfter et kors og en Koran under protesterne mod præsident Mohamed Morsi i Kairo.
Foto: Maya Alleruzzo/AP

VREDE. Egypter løfter et kors og en Koran under protesterne mod præsident Mohamed Morsi i Kairo.

Internationalt

100 sårede under protester mod Egyptens præsident

Demonstranter er vrede over, at Mohammed Morsi vil koncentrere magten i sit eget præsidentembede.

Internationalt

Over 100 meldes kvæstet under uroligheder i Egypten, hvor demonstranter protesterer mod præsident Mohammed Morsis magt i landet.

Han har via et dekret givet sig selv vidtrækkende beføjelser i landet og givet sig selv juridisk immunitet indtil et nyt parlament er på plads - og det har vakt vrede blandt mange egyptere.

Demonstranter har indtaget centrale pladser i flere store byer, herunder Tahrirpladsen i Kairo, hvor de aktionerer mod præsidenten. De mener, at Morsis parti, Det Muslimske Broderskab, er ved at tilrane sig magten i landet.

LÆS OGSÅ

I Kairo giver det gadekampe mellem kampklædt politi og demonstranter på Tahrirpladsen og foran den nærliggende parlamentsbygning, skriver nyhedsbureauet AP.

Morsi advarer mod uro
Mohammed Morsi forsvarer sin beslutning. I en tale til sine støtter uden for præsidentpaladset i Kairo understreger han, at han vil fortsætte sin kurs.

»Jeg bryder mig ikke om og har ingen vilje til eller noget behov for at gribe til yderlígheder, men det vil jeg gøre, hvis mit folk, min nation og den egyptiske revolution er i fare«, siger han.

På Tahrirpladsen lyder råbene ifølge AP: »Folket vil af med regimet«, et råb, der første gang hørtes i Tunesien i 2010 under indledningen til det, der siden har fået navnet Det Arabiske Forår.

En snes partier og bevægelser meddeler, at de vil aktionere i en uge mod dekretet fra Morsi.

LÆS MERE

Flere steder i Egypten angriber Morsi-modstandere kontorer og tilholdssteder for Det Muslimske Broderskab. I Suez By, Ismailia og Port Said er organisationens kontorer stukket i brand.

Dekret møder modstand

Flere fremtrædende egyptere tager afstand fra præsidentens dekret.

Samer Marquos, der er koptisk kristen og har været en af hans rådgivere, fordømmer beslutningen. Han har trukket sig i protest mod det, han betegner som en »udemokratisk« vedtagelse.

LÆS OGSÅ

Og Nobelprisvinderen Mohamed ElBaradei advarer Morsi mod at blive en »farao«, som egypterne kalder politikere, der tilegner sig for megen magt. Dekretet skal trækkes tilbage, mener ElBaradei, »inden polariseringen og situationen forværres«.

Redaktionen anbefaler:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce