Smadret. Stormen Sandy har ødelagt huse og lavet store skader på transportnettet i New Jersey.
Foto: Tim Larsen/AP

Smadret. Stormen Sandy har ødelagt huse og lavet store skader på transportnettet i New Jersey.

Internationalt

Guvernør: Sandy ødelagde for 170 milliarder i New Jersey

Orkan efterlod en kæmperegning til den hårdt ramte delstat ved Atlanterhavskysten.

Internationalt

'Superstormen' Sandy, der efterlod 37 døde alene i New Jersey, forårsagede ødelæggelser for omkring 170 milliarder kroner i delstaten.

Det vurderer delstatens guvernør, Chris Christie, ifølge Bloomberg News.

New Jerseys kystværn ud til Atlanterhavet kunne ikke slet ikke modstå uvejret, da det gik i land i oktober i nærheden af spillebyen Atlantic City.

FOTO

Stormen udløste flodbølger, og kolossale vandmængder skyllede ind i beboelsesområder i nabostaterne New York, Rhode Island og Connecticut.

Vandstanden i millionbyen New Yorks Battery Park steg til over meter det normale eller omkring en meter mere end rekorden fra 1960.

Ødelagte lokomotiver og toge
Skønnet for de økonomiske ødelæggelser i New Jersey omfatter blandt andet ødelagte boliger, tab af omsætning på fabrikker og i butikker og de omfattende skader på transportsystemet.

Blandt andet er 62 lokomotiver og 261 togvogne ødelagt eller ude af drift.

»Jeg vil med al magt og uden spild af tid bestræbe mig på at genoprette vores turistindustri, transportsystemet og infrastrukturen for forsyningsselskaberne«, siger New Jerseys guvernør, Chris Christie.

Turisme er en af delstatens guldårer med et årligt bidrag til økonomien på 38 milliarder dollar.

Christie har tidligere advaret om muligheden for en midlertidig forhøjelse af ejendomsskatterne i de hårdest ramte områder for at betale for ødelæggelserne.

Sætte gang i økonomien

Staten New York står tilbage med en regning af nogenlunde samme størrelse som New Jersey. Ifølge guvernør Andrew Cuomo ødelagde Sandy for 33 milliarder dollar - 190 milliarder kroner .

Det er dog forventet, at genopbygningen efter uvejret kan booste den økonomiske vækst i den nordøstlige del af USA så meget, at det på sigt overstiger udgifterne til at rette op på skaderne.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce