GRÆNSEKONTROL. Hamasbetjent holder palæstinensere væk fra grænsehegnet ind mod Israel ved Khan Younis i Gaza.
Foto: Bernat Armangue/AP

GRÆNSEKONTROL. Hamasbetjent holder palæstinensere væk fra grænsehegnet ind mod Israel ved Khan Younis i Gaza.

Internationalt

Hamas holder palæstinensere væk fra grænsen til Israel

Betjente hindrer Gazas indbyggere i at komme for tæt på grænsehegn.

Internationalt

Hamas' politi holder nu palæstinensere på afstand af grænsehegnet, der skiller Gaza og Israel.

Her blev en 23-årig mand skudt af israelske soldater, da han deltog i en march frem mod hegnet. Det skabte frygt for, at den våbenhvile, der netop er indgået mellem israelerne og palæstinenserne i Gaza, ville bryde sammen.

Men ifølge nyhedsbureauet Reuters har Hamas' politi nu sørget for at få folk på deres side af hegnet dirigeret væk fra grænsen og dermed mindsket spændingerne.

LÆS ARTIKEL

En palæstinensiske sikkerhedskilde siger, at der er klare instrukser om at hindre nye grænseepisoder.

»Instruktionerne er at leve op til aftalen og samtidig beskytte befolkningen. Instruktionen indebærer, at folk ikke får lov at nærme sig grænsehegnet«, siger kilden til Reuters.

»At postere sikkerhedsstyrker ved grænsen var en gennemførelse af våbenhvileaftalen og sker for at give beskyttelse til landmændene i området«, erklærer Hamas' talsmand, Sami Abu Zuhri.

Kom for tæt på grænsehegn

Ved sammenstødet med de israelske soldater efter våbenhvilen blev Anwar Qdeih på 23 år ramt af et skud i hovedet, mens 15 andre blev kvæstet i det, den palæstinensiske udenrigsminister Riad Malki fra styret på Vestbredden betegner som »en klar overtrædelse af våbenhvileaftalen, der ikke bør gentages«.

Ifølge et vidne, Omar Qdeish, faldt skuddene fra den israelske side, da den 23-årige Anwar Qdeih ville fæstne et Hamasflag på grænsehegnet.

Han hånede samtidig soldaterne med navnet på Ahmed al-Jabaari, der som Hamas-leder ifølge israelerne har stået i spidsen for de mange raketbeskydninger af Israel gennem de seneste år.

LÆS MERE

»Hæren skød tre gange op i luften. Anwar råbte: 'Jabaari er bag jer', og så skød de ham i hovedet«, siger vidnet, der er i familie med den nedskudte unge mand.

Det israelske forsvar har meddelt, at man til at begynde med skød op i luften for at holde en gruppe på omkring 300 palæstinensere fra at trænge igennem hegnet.

»Da ballademagerne ikke efterkom advarslerne, skød man efter benene på dem«, siger en talsmand for hæren.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden