Obama skruer bissen på i skattestrid

Hvis USA's politikere ikke når til enighed i skattestrid, vil det skade verdensøkonomien, advarer Obama.

Internationalt

USA's præsident, Barack Obama, har indledt en aggressiv kampagne i håbet om at sikre en budgetaftale med Kongressen og undgå den såkaldte 'fiscal cliff' - den økonomiske afgrund.

Præsidenten advarer om, at det vil give genlyd langt ud over USA's grænser, hvis det ikke lykkes politikerne at finde en løsning, inden juleferien sætter ind i Washington.

Obama ønsker at forlænge sin forgængers, George W. Bushs, skattelettelser, undtagen for de rigeste amerikanere, som skal lægge lidt mere i statskassen.

Modstand mod skattestigninger Republikanerne er imod nogen form for skattestigninger.

Obama forhandler med Kongressens ledere om, hvordan de skal undgå skattestigninger for 600 milliarder dollar (3472 milliarder kroner) og store besparelser på de offentlige budgetter fra nytår.

Politikerne i Washington har tidligere aftalt, at hvis de ikke kan enes om en budgetaftale, træder der automatisk en stribe skatteforhøjelser og besparelser i kraft ved årsskiftet.

Det vil, advarer økonomer, fører USA ud i recession.

»Det vil være dårligt for økonomien, det vil være dårligt for familierne, det vil faktisk være dårligt for verdensøkonomien«, siger Obama på et pressemøde i Det Hvide Hus.

Aggressiv PR-kampagne på internettet

Præsidenten indledte i dag en aggressiv PR-kampagne på internettet, hvor han opfordrede sine støtter om at lægge pres på Kongressen via såvel Twitter som ad mere traditionelle veje.

Han bad alle om at skrive og fortælle medlemmerne af Kongressen, hvad det konkret vil betyde for almindelige amerikanere, hvis deres skat stiger med 2000 dollar fra nytår, sådan som det vil ske, hvis der ikke kommer en aftale på plads.

Obama lovede samtidig, at han også vil lægge kræfterne i for at få sit skatteforslag igennem.

» Jeg vil tage hvor som helst hen og gøre hvad som helst for at få dette på plads«, siger han.

»Det er for vigtigt til, at Washington skal klokke i det«, tilføjer han.

ritzau

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Smil for helvede ...

    Engang grinede man af aarhushistorier - som den om, at der ligger p-piller i gaderne, fordi aarhusianerne ikke vil have børn i trafikken.

    Men i dag er det Smilets By, der har grund til at grine. Aarhus har byggeri på vej for 50 milliarder kroner, i international presse fremstår byen som mere trendy end København, og lørdag åbner Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017.

    Verdens mindste storby er blevet en vinder. Derfor sætter vi i de kommende dage maksimal fokus på Aarhus.

    'Årgang 0' er uhyggeligt godt castet

    Politikens Poptillæg:

    Ugens panel elsker tv-eksperimentet 'Årgang 0'.Serien er et portræt af nogle vidt forskellige familier, men også et portræt af Danmark, og et spejl, de fleste kan se dele af sig selv i. Politikens Poptillæg kaster et begejstret blik på tv-føljetonen om de snart 17-årige millenials.

    Vil du ha' mere Politikens Poptillæg? Find det her.

Annonce