Ulykke. Det forulykkede tog var lastet med blandt andet vinylklorid, som er et meget giftigt og brandfarligt kemikalie, der også kan være eksplosivt.
Foto: Mel Evans/AP

Ulykke. Det forulykkede tog var lastet med blandt andet vinylklorid, som er et meget giftigt og brandfarligt kemikalie, der også kan være eksplosivt.

Internationalt

Godstog med kemikalier havnede i flod i USA

20 personer er bragt på hospitalet, efter at et godstog læsset med kemikalier er styrtet ud over en bro i USA.

Internationalt

Et godstog lastet med giftige kemikalier er havnet i en flod i New Jersey, USA, efter at en jernbanebro styrtede sammen.

Ulykken skete, da toget krydsede en bro over Mantua Creek lige ved Delaware River. Pludselig kollapsede dele af broen, og syv godsvogne havnede i floden.

Toget var lastet med blandt andet vinylklorid, som er et meget giftigt og brandfarligt kemikalie, der også kan være eksplosivt.

Omkring 20 personer blev efterfølgende fragtet til hospitalet med åndedrætsbesvær, og folk i nærheden blev evakueret, mens skoler lukkede ned.

Ingen skal være kommet alvorligt til skade, og myndighederne i delstaten oplyser, at der ikke er sket nogen alvorlig lækage af det giftige stof ud i floden.

Det vides endnu ikke, hvad der var årsag til ulykken.

ritzau

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce