Stop! USA's regering vil have Israel til at omgøre sin beslutning om at opføre flere bosættelser, som denne i Modiin Illit på Vestbredden.
Foto: Oded Balilty/AP

Stop! USA's regering vil have Israel til at omgøre sin beslutning om at opføre flere bosættelser, som denne i Modiin Illit på Vestbredden.

Internationalt

USA fordømmer Israels planer om nye bosættelser

Israels stærkeste allierede modsætter sig beslutningen om 3.000 nye bosættelser.

Internationalt

Det Hvide Hus fordømmer Israels beslutning om at opføre over 3.000 nye bosættelser på den besatte Vestbred og i Østjerusalem.

»Vi gentager vores mangeårige modstand mod bosættelser og opførelser i Østjerusalem«, siger talsmand Tommy Vietor fra det Nationale Sikkerhedsråd.

»Vi mener, at disse handlinger er kontraproduktive og vil gøre det sværere at fortsætte direkte forhandlinger eller opnå en tostatsløsning. Direkte forhandlinger vedbliver at være vores mål, og vi opfordrer parterne til at tage skridt til at gøre dette lettere at opnå«.

Bosættelserne et blandt konfliktens største stridspunkter Israels regering offentliggjorde tidligere i aftes, at den havde godkendt opførelsen af tusindvis af nye boliger, og at de var ved at skabe grundlaget for flere.

Israels beslutning kommer en dag, efter at palæstinenserne vandt anerkendelse som observatørstat i FN. Et afstemningsresultat, som gik imod Israels og USA’s ønsker.

Palæstinensere har længe været vrede over Israels fortsatte udvidelser af de ulovlige bosættelser. Ifølge folkeretten er alle bosættelser ulovlige, fordi de er bygget på besat jord.

Israel betragter dog kun udposter, der er bygget uden tilladelse fra myndighederne som ulovlige.

Bosættelserne er et af de mest genstridige punkter i forhandlinger om en kommende palæstinensisk stat.

Bosættelser skaber konflikt mellem Obama og Netanyahu

Israel har fået løbende international kritik, også fra USA's præsident Barack Obama, på grund af udvidelserne af bosættelserne.

Bosættelserne var i 2009 anledning til en konflikt mellem USA’s præsident, Obama, og Israels premierminister, Netanyahu, da Obama opfordrede Israel til at standse byggeriet omgående. Iagttagere har set dette som baggrunden for at anspændt forhold mellem de to ledere lige siden.

LÆS OGSÅ

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce