Foto: MURRAY BECKER/AP

Internationalt

Årsag til Hindenburg-katastrofen er fundet

Forskere mener, at statisk elektricitet er førte til, at luftskibet Hindenburg eksploderede.

Internationalt

Årsagen til den verdenskendte Hindenburg-katastrofe menes nu at være fundet.

Den 6. maj 1937 gik der ild i det kæmpestore tyske luftskib Hindenburg, mens det var ved at lande ved Lakehurst nær New Jersey i USA. Luftskibet var sprængfyldt med brint, som fik skibet til at eksplodere. Ombord var der 97 personer, hvoraf 35 døde i flammehavet.

LÆS MERE

Årsagen til ulykken har hidtil været ukendt, men nu mener et hold forskere at have fundet forklaringen på katastrofen, skriver den britiske avis The Independent.

Forskernes undersøgelse peger på statisk elektricitet som synderen.

Forklaringen
The Independent skriver, at der efter ulykken blev iværksat en undersøgelse med det formal at afdække årsagen. Forskerne fandt frem til, at det var en gnist, som havde sat ild til brinten, som bar skibet.

Men det var også det eneste, som forskerne kunne blive enige om. De kunne nemlig ikke blive enige om årsagen til gnisten. Uenigheden gav anledning til konspirationsteorier om hemmelige bomber og nedskydning af luftskibet.

Den britiske tv-station Channel 4 afslører dog i en udsendelse, hvad det var, som foranledigede gnisten.

En elektrisk storm havde skabt en kæmpe mængde statisk elektricitet. Luftskibet var derfor fyldt med statisk elektricitet.

Samtidig lækkede en knækket gasledning brint ind i skibets ventilationssystem. Da luftskibet skulle lande, tog personalet ombord på skibet fat landingsrebene, hvorved de forbandt skibet med jorden, hvilket gjorde at den statisk elektricitet skabte en gnist.

Gnisten fik sat ild til den brint, som skibets gasledning lækkede, således at der gik ild i luftskibet, og det eksploderede.

Katastrofen og den braste drøm

Drømmen om en flåde af hydrogenfyldte luftskibe, som skulle transportere rejselystne mennesker rundt over hele verden, brast 6. maj i 1937, da luftskibet Hindenburg sprang i luften og dermed dannede grund for den såkaldte Hindeburg-katastrofe.

Det tyske luftskib var ellers lidt af en bedrift.

Det var 245 meter langt, og var sammen med sit søsterskib Graf Zeppelin, det største luftfartøj nogensinde bygget. Men den katastrofale ulykke var en stærk medvirkende årsag til, at man den dag i dag ikke ser luftskibe svæve rundt på himlen.

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce