Afbud. Stephen Hawking tager alligevel ikke til Jerusalem til juni i protest over Israels besættelse af de palæstinensiske områder. Den verdensberømte professor lider af en sjælden form for sklerose.
Foto: Ted S. Warren/AP

Afbud. Stephen Hawking tager alligevel ikke til Jerusalem til juni i protest over Israels besættelse af de palæstinensiske områder. Den verdensberømte professor lider af en sjælden form for sklerose.

Internationalt

Verdensberømt professor »spytter på Israel«

'Verdens klogeste mand' har boykottet en konference i protest over palæstinensernes rettigheder.

Internationalt

En professor aflyser sin deltagelse i en konference i udlandet.

Ikke umiddelbart en nyhed, som normalt ville få en kat til at løfte et knurhår.

Men der er ikke tale om hvilken som helst professor.

I centrum af begivenhederne står den verdensberømte fysiker Stephen Hawking, der engang lidt poppet blev udnævnt som ’verdens klogeste mand’, og som tidligere var professor ved det prestigiøse Cambridge-universitet i Storbritannien.

Og konferencen, han melder afbud til, er en akademisk sammenkomst i Jerusalem, der traditionen tro har Israels præsident Shimon Peres som vært.

Boykot af hele Israel 71-årige Hawking har med sit afbud valgt at deltage i et britisk akademisk boykot af Israel, som er inspireret af 1960'ernes akademiske boykot af Sydafrika i protest mod apartheid, skriver The Guardian.

Hawking har dermed valgt at udtrykke sin utilfredshed med Israels behandling af palæstinenserne i de områder, som siden 1967 har været besat af Israel.

Og den nyhed er ikke blevet vel modtaget i den akademiske verden i Israel.

»Han er en professor, som spytter i vores hoveder, uden at forstå den politiske situation i Israel«, siger professor Peretz Lavie, rektor ved Israels ældste universitet, Technion, hvor medarbejderstaben tæller tre nobelprisvindere i kemi.

»Vil han også holde op med at benytte computere med hardware udviklet i Intel i Haifa? Hvis han boykotter alting, så burde han også boykotte den Parkinson-medicin, som blev udviklet på Technion - vil han det? Vil han stoppe med at bruge smart phones, fordi de benytter sig af komplekse algoritmer, som udvikles på Technion?«, spørger professoren retorisk og tilføjer:

»Hvis han skal boykotte Israel, skal han boykotte alting!«

LÆS ANALYSE

Føler du, at det er Technion-universitetet, han boykotter?

»Vi er en del af det akademiske system i Israel. Når han boykotter Israel, boykotter han også os. Det er helt forkert, helt forkert«.

Ændrer det din opfattelse af ham?

»Nej, det vil jeg ikke sige. En mand kan være et geni på ét område og en ignorant på en anden. Det øjeblik, hvor han løser mysteriet om sorte huller, så er det ligegyldigt, at han ikke forstår sig på politik og historie. Det er to forskellige ting. Men hvorfor siger han ikke noget om Syrien, hvor næsten 100.000 mennesker er blevet slagtet? Hvorfor siger han ikke noget om Iran, som benægter Holocaust og som har universiteter – har han boykottet deres universiteter?«.

Kan man ikke kritisere noget, man finder uretfærdigt, uden samtidig at skulle kritisere andre uretfærdigheder?

»Det her er ikke kritik, det er en sekt. Her er nogen, der boykotter Israel, og jeg ved ikke hvorfor, men på den anden side er de blinde over for alt andet, der sker i verden, hvor menneskerettigheder bliver brudt hver eneste dag«.

Ved du ikke, hvorfor han boykotter Israel?

»Nej, det ved jeg ikke«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er på grund af den måde, palæstinenserne bliver behandlet i de besatte områder, siger han.

»Men hvad er historien med palæstinenserne? Hvorfor boykotter han Israel? Har han lige opdaget, at vi har en lang og meget smertefuld historie med palæstinenserne? Er det noget, han lige har opdaget? I Israel er vi meget følsomme over for temaet med at boykotte«, lyder det fra professor og rektor Peretz Lavie.

Et vink med en vognstang til Israel
At boykot er et meget følsomt emne i Israel bekræfter Akiva Eldar, der er forfatter, journalist og klummeskribent:

Han var tidligere tilknyttet Israels største avis Haaretz og er i dag ved netmediet al-Monitor, hvor både israelske og arabiske kommentatorer skriver.

Det øjeblik, hvor han løser mysteriet om sorte huller, så er det ligegyldigt, at han ikke forstår sig på politik og historie. Det er to forskellige ting. Men hvorfor siger han ikke noget om Syrien, hvor næsten 100.000 mennesker er blevet slagtet? Hvorfor siger han ikke noget om Iran, som benægter Holocaust og som har universiteter – har han boykottet deres universiteter?

»Israel er meget negativ i forhold til boykot. Denne begivenhed sættes ind i en kontekst, som gør det endnu mere følsomt, fordi vores præsident ville fylde 90 år i august. Dermed bliver det ikke bare en boykot af bosættelser eller produkter fra bosættelser, det bliver en boykot af hele Israel. Så selvfølgelig bliver det ikke særligt godt modtaget«, siger Akiva Eldar til politiken.dk.

»Alle kender Stephen Hawking, og det føles ikke godt, at han boykotter. Men selvfølgelig, der er nogle, der bare vil sige, at han er anti-semitisk. Folk skyder på budbringeren i stedet for at kigge sig selv i spejlet«.

»Men hvis du spørger mig, er dette et vink med en vognstang til Israel om, hvad omverdenen mener om den fortsatte besættelse og om bosættelserne, og det faktum, at man ikke ser nogen seriøse fremskridt i fredsforhandlingerne. Eller - det burde være et vink med en vognstang«.

Hvis du spørger mig, er dette et vink med en vognstang til Israel om, hvad omverdenen mener om den fortsatte besættelse og om bosættelserne, og det faktum, at man ikke ser nogen seriøse fremskridt i fredsforhandlingerne. Eller - det burde være et vink med en vognstang.

Flere protester i vente

Akiva Eldar nævner flere nylige eksempler, hvor omverdenen har kritiseret Israel. I april blev det i EU besluttet at varer fra ulovlige bosættelser skal mærkes, så forbrugeren kan vælge til eller fra. Senest har Danmark og Finland besluttet give repræsentanter fra det palæstinensiske selvstyre samme status som andre landes diplomater.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

Og der vil komme flere af den slags markeringer, siger Akiv Eldar.

»Så længe Israel opfører sig som om, vi bor på en ø, så er dette reaktionen«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce