Græsrod. Grækenland befinder sig ikke kun i en økonomisk krise, men også en imagekrise, mener en gruppe af unge aktivister i Athen, der bl.a. tæller den 34-årige Aggelos Koropoulis.
Foto: Daniel Hjorth

Græsrod. Grækenland befinder sig ikke kun i en økonomisk krise, men også en imagekrise, mener en gruppe af unge aktivister i Athen, der bl.a. tæller den 34-årige Aggelos Koropoulis.

Unge grækere kæmper mod dovenstemplet

En gruppe athenere har fået nok af omverdens negative historier om deres hjemland. De har sat en modkampagne i gang.

Internationalt

Der er flere gange blevet basket til overskrifterne, når de tyske medier de seneste år har skrevet om krisen i Grækenland.

’Bedrager i eurofamilien’ lyder et eksempel på forsiden af magasinet Focus, der samtidig viste den græske gud Afrodite med en fuckfinger rettet mod læserne.

’Sælg dog jeres øer, I fallitgrækere’, lyder et andet eksempel fra den tyske tabloidavis Bild.

Det var blandt andet de historier, der blev diskuteret, da en håndfuld unge venner for omkring et år siden sad og diskuterede al den negative presse ved deres stambord på Café Omikron tæt på parlamentet i det centrale Athen.

»Vi kalder den slags historier for krisepornografi«, siger 34-årige Aggelos Koropoulis, der sad med ved bordet dengang.

LÆS OGSÅ

Nu arbejder han sammen med omkring 40 andre grækere i alderen 20-40 år om at forbedre Grækenlands image i udlandet. Den udenlandske presse fokuserer på ekstremer, generaliserer og skaber stereotype billeder, som er uretfærdige, mener gruppen, der forsøger at være en modvægt til de negative historier.

»Det er for eksempel vigtigt for os at vise, at jeg og andre grækere ikke er arbejdsløse, fordi vi er dovne, men fordi der er strukturelle problemer med vores økonomi«, siger Aggelos Koropoulis.

Selv blev han færdiguddannet økonom i 2005. Herefter fik han arbejde i et reklamebureau, hvor han blev fyret efter tre år, da den økonomiske krise satte ind. Efter et års arbejdsløshed fik han arbejde på et museum, men de seneste seks måneder har han igen været uden arbejde, fortæller Aggelos Koropoulis.

»Jeg har investeret både tid og penge i min uddannelse og alligevel taget arbejde uden for mit faglige felt til en lav løn på helt ned til knap 6.000 kroner om måneden. Så jeg synes bestemt ikke, man kan sige, jeg er doven«.

Alex – den dovne græker
I kampen mod massemedierne har gruppen blandt andet skabt nogle korte engelsksprogede film med animationsfiguren Alex.

En ung mørkhåret græker, som hele Europa anser for at være ikke bare doven, men også en snydepels, korrupt, skatteunddrager, racist, voldelig og utaknemmelig – bare for at nævne et udpluk af de mindre flatterende adjektiver.

Men måske er Alex ikke så slem? Måske er han blevet hele EU’s syndebuk, spørger fortælleren, som herpå prøver at kaste lys over, hvorvidt grækerne er dovne.

Faktisk sætter tal spørgsmålstegn ved netop den fordom. Omvendt er der også beviser på, at det græske samfund har store problemer, og det erkender gruppen af unge.

»Selvfølgelig har Grækenland meget store problemer med korruption, voldelige demonstrationer og den slags – det fornægter vi på ingen måde. Men tingene er ikke sort-hvide«, siger Aggelos Koropoulis.

Det kan synes, som om han sammen med de andre unge har kastet sig ud i lidt af et sisyfosarbejde, når de forsøger at være modvægt til negative historier i store medier.

Men ud over at drive en hjemmeside og være til stedet på Facebook er de to første film i serien om Alex blevet vist over 240.000 gange på YouTube, samtidig med at det også er lykkedes at komme igennem til et stort medie som den amerikanske radiostation NPR. Ekspert: Mistilliden vokser

Den græske befolkning har i den grad lagt mærke til de mange negative historier om deres hjemland, bekræfter analytiker Janis A. Emmanouilidis fra tænketanken European Policy Centre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Absolut. Det er i høj grad blevet bemærket og i øvrigt også gengældt i græsk presse«, siger eksperten, der selv er halvt tysk og halvt græker. De negative historier er en del af et stigende pres på sammenholdet i EU, mener Janis A. Emmanouilidis. Oprindelig er det europæiske samarbejde blevet set som en vej til fred og økonomisk velstand, men de yngre generationer vokser op med oplevelsen af en kløft mellem den nordlige og sydlige del af EU.

Vi kalder den slags historier for krisepornografi


LÆS OGSÅ »Der er en stigende følelse af opdeling og mistillid. Lad os antage, at EU ændrer struktur, og at beslutningen skal til folkeafstemning. Så vil grækerne spørge sig selv, om de virkelig vil opgive suverænitet, fordi de ikke har følt sig godt behandlet«, siger han. En rundspørge udført at Pew Reseach Center viser da også, at færre grækere kan se ideen med EU. I 2012 havde 32 procent af befolkningen et positivt syn på EU, men i år er den andel faldet til blot 22 pct. Tilslutningen til EU falder også i andre lande, men i f.eks. Tyskland er det stadig 60 pct. af befolkningen, der er positive over for samarbejdet, viser rundspørgen.





Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce