Betænkelig. »Det er stærkt betænkeligt, at Rusland ikke opfylder de kriterier, der skal til for at afholde de olympiske lege«, siger kulturminister Marianne Jelved.
Foto: FINN FRANDSEN (arkiv)

Betænkelig. »Det er stærkt betænkeligt, at Rusland ikke opfylder de kriterier, der skal til for at afholde de olympiske lege«, siger kulturminister Marianne Jelved.

Jelved: IOC bør genoverveje Rusland som værtsland

Ruslands kontroversielle homolov bør føre til eftertanke i IOC. Er Rusland overhovedet egnet som værtsland, spørger ministeren.

Internationalt

Kulturminister Marianne Jelved (R) opfordrer Den Internationale Olympiske Komité (IOC) til at genoverveje, om Rusland opfylder kriterierne for at være OL-værtsland.

»Skal der overhovedet være De Olympiske Lege, hvis de ikke opfylder kriterierne for at være værtsland?«, siger hun på baggrund af striden om Ruslands internationalt udskældte homolov.

LÆS OGSÅ:

IOC har ansvaret
IOC har ansvaret for, at Rusland opfylder kriterierne for at være værtsland. Marianne Jelved mener, at loven strider mod grundlaget for at være værtsland for det kommende vinter-OL, som bliver afholdt i Sochi i februar 2014.

»Det er stærkt betænkeligt, at Rusland ikke opfylder de kriterier, der skal til for at afholde de olympiske lege«, siger hun.

»Derfor er det en sag for den olympiske komite. Det spidser til«, siger kulturministeren.

Argumenter for og imod boykot
Den danske regering har endnu ikke meldt ud, hvordan den forholder sig til dansk deltagelse i vinter-OL. Marianne Jelved mener, at regeringen bør tænke sig grundigt om, inden den beslutter sig.

»Jeg kan både argumentere for og imod en boykot. For ikke at boykotte kan argumentet være, at vi i et demokrati som det danske ikke stikker hovedet i busken. Vi tager konfrontationen med dem, vi er uenige med. Det er demokratiets væsen«, siger hun, men kan omvendt se fordele i en boykot.

»Vi kan true med at møde frem og disktuere den her sag med alle russere, som vi møder på vores vej under De Olympiske Lege. Men vi kan også demonstrere det med en boykot«, siger Marianne Jelved.

Kulturministeren forventer, at regeringen tager stilling til dansk deltagelse på det kommende ministermøde.

Delte meninger i homomiljø
De danske foreninger for homoseksuelles rettigheder er uenige, om det vil være rigtigt at boykotte vinter-OL eller ej.

Sabaah, LGBT Danmark, AllRightsCPH, Copenhagen Pride (official) og Amnesty International har i forbindelse med udviklingen i Rusland samlet sig i foreningen To Russia With Love.

De giver kulturministeren ret i, at der både kan argumenteres for og imod en boykot. Derfor har de forskellige organisationer i sammenslutningen forskellige holdninger.

»Vi er flere organisationer, så vi er også internt uenige«, siger Fahad Saeed, medstifter af To Russia With Love og kommunikationsansvarlig i foreningen for homoseksuelle minoriteter i Danmark, Sabaah.

OL vil give unik sikkerhed

Fahad Saeed mener, at det internationale samfunds opmærksomhed på OL vil give nogle unikke rammer for protesterne. Han peger på, at der er meget på spil for de russiske aktivister.

»De russiske aktivister håber, at verden støtter op om deres modstand. OL vil være en unik platform for omverdenen til at vise modstand, og det vil give aktivisterne en sikkerhed, som de ikke har lige nu«, siger han.

Personligt mener Fahad Saeed, at vinter-OL bør boykottes.

»Det er en principsag. Man kan ikke dele OL med et land som Rusland, der har så klare brud på menneskerettighedskonventionen«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce