Videotrawler. 24-årige Mads Dahl Christiansen følger situationen i Syrien tæt og bruger meget af sin tid på at gennemse de videoer, som bliver lagt på nettet fra de forskellige syriske parter.
Foto: JOACHIM ADRIAN

Videotrawler. 24-årige Mads Dahl Christiansen følger situationen i Syrien tæt og bruger meget af sin tid på at gennemse de videoer, som bliver lagt på nettet fra de forskellige syriske parter.

Internationalt

Her er nørderne, der leder efter sandheden i Syrien

Danske Mads Dahl og andre bloggere trawler hver dag gennem hundredvis af videoer fra Syrien.

Internationalt

Tidligt onsdag morgen begyndte de første billeder og videoer fra et formodet kemisk angreb i Syrien at tikke ind på de sociale medier.

Fotos af døde børn, der ligger spredt ud på et lyst flisegulv. De fleste stadig i nattøj. De har ingen synlige skader, kun lidt blålige læber og kunne lige så godt ligge og sove.

En video viser en lille dreng i en rød trøje. Han ligger på gulvet og spjætter mekanisk og kæmper for at trække vejret. I en anden video står en mand med en lille pige i armene, der ikke ser ud til at være i live længere.

Og så er der de mange videoer af hurtigt arbejdende voksenhænder, som trykker og gnubber brystkasserne på de bevidstløse kroppe for at holde dem i live, hælder vand ud over dem og giver dem ilt med en pumpe.

Se videoerne her (advarsel: Meget stærke billeder)

LÆS OGSÅ

En million børn lever som flygtninge i Syriens nabolande. Her fortæller et af børnene om sin flugt fra Syrien til Libanon og de traumer, han kæmper med i dag. Kilde: UNICEF

Billedmaterialet er massivt. På YouTube er flere hundrede videoer lagt ud, men trods den omfattende dokumentation har det været svært for folk uden for Syrien at finde ud af, hvad der er op og ned i angrebet, og lige nu står en lang række spørgsmål stadig ubesvaret: Hvor mange har mistet livet? Var der tale om et kemisk angreb? Og hvis der var, hvilken kemi er så blevet brugt, og hvem står bag?

Sådan er det næsten altid i Syrien, hvor pressen under den mere end to år lange borgerkrig ikke har kunnet arbejde frit, og hvor verdenssamfundet må forsøge at danne sig et billede ud fra de oplysninger og billeder, der bliver sendt ud af landet.

Det er ret utroligt, at et menneske, der ikke har noget særlig erfaring med et område, kan gå hen og blive en en vigtig spiller i forhold til, hvordan konflikten i Syrien bliver dækket

4.000 kilometer fra Damaskus
I en lejlighed i en forstad til den engelske by Leicester følger Eliot Higgins med i strømmen af uploadede videoer. Den britiske blogger, der er i midten af 30'erne, følger udviklingen i Syrien tættere end de fleste. Han har gjort det til sit speciale at verificere videoerne fra nettet og spotte ting i dem, som almindelige mennesker aldrig ville lægge mærke til.

På den måde har han været med til at få nogle af de vigtigste historier fra konflikten i Syrien ud til offentligheden. Blandt andet har han dokumenteret, hvordan Saudi-Arabien har leveret våben fra det tidligere Jugoslavien til oprørere inde i Syrien. En historie, som New York Times senere tog op.

Han har også sammen med Human Right Watch dokumenteret, at det syriske regime brugte klyngebomber mod civilbefolkningen, selv om de længe havde afvist, at de overhovedet var i besiddelse af den slags bomber.

Eliot Higgins, der opererer under aliaset Brown Moses (fordi han tilfældigvis lige sad og hørte Frank Zappas Brown Moses, da han skulle finde på et navn), fulgte derfor også godt med, da nyheden om det kemiske angreb kom ind tidligt onsdag morgen. Og han er ikke i tvivl om, at videoerne er ægte.

»Ud fra de videoer, jeg har set, er der afgjort flere hundrede døde. Det er ikke klart, om det er helt op mod tusinde, men det er i hvert fald flere hundrede. Men jeg kan ikke sige, om det er 500, 200 eller 600«, siger Eliot Higgins over telefonen fra sit hjem.

Et mystisk sammenfald
De seneste dage har han også brugt på at tale med kemikalieeksperter for at se, om det kunne lade sig gøre at komme tættere på, hvad det er for et angreb, der er tale om.

»Mange siger, at det er sarin (giftig væske, red.), men de kemikalieeksperter, jeg har talt med, siger, at man i så fald ville have set mange flere tilskadekomne blandt læger og hjælpere omkring ofrene. Indtil videre er det meget svært at finde ud af, hvilke kemikalier der er tale om ud fra de videoer og oplysninger, der er kommet ud«, siger han.

En virkelig interessant ting var der dog i det omfattende materiale, som Eliot Higgins kiggede igennem. To billeder, der angiveligt skulle forestille resterne af våben brugt under angrebet. Våbene - to metalhylstre på tre-fire meter - lignede nemlig til forveksling nogle, der er blevet brugt i flere tidligere formodede kemiske angreb i Syrien.

Blandt andet under et angreb i juni i Adra, der ligger nordøst for hovedstaden Damaskus, hvor det af oprørerne blev beskrevet som et »kemisk missil«, og igen 5. august, hvor det også blev kædet sammen med et kemisk angreb.

Higgins har rådført sig med våbeneksperter og i første omgang skrevet om opdagelsen på sin blog, og nu er den også blevet en nyhedsartikel i The Guardian .

»Det er ikke rigtig klart, hvad det er. Vi ved ikke engang, om det er en mortér eller en form for raketvåben. På videoerne ser det ud til, at enden på våbnene er intakte, og man ville formode, at de ville være sprængt i stykker, hvis der havde været eksplosiver«, siger han:

»Men det også vigtigt at sige, at der kun findes to billeder af dem. Så det kan også bare være noget helt andet, der tilfældigvis er blevet brugt på samme tid. Men det er meget besynderligt, at de er dukket op i to tidligere påståede kemiske angreb«.

500 kanaler om dagen
Det er det Higgins gør. Hver dag kigger han omkring 500 Youtube-kanaler igennem med videoer fra det syriske stats-tv - fra Assad-støtter, fra aktivister, islamistiske grupper og oprørsbrigader. Hvis han finder noget interessant sammenholder han det med oplysninger fra andre steder og tidligere hændelser, og så arbejder han altid åbent ved at lægge sin research frit frem på sin blog og Twitter, så alskens eksperter og andre nørder, som ham, kan byde ind med viden.

I starten var alt det her mest noget, Eliot Higgins sad og fiflede med i sin fritid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men efterhånden er han blevet så kendt, at journalister fra nogle af verdens største og mest velrenommerede nyhedsmedier nu ringer og beder ham om hjælp. I april lavede han en indsamling på hjemmesiden indiegogo.com, hvor det lykkedes ham at samle penge sammen til at arbejde resten af året.

»Lige nu er jeg i en position, hvor jeg kan følge nyhedsstrømmen helt tæt. Journalister fokuserer jo ikke bare på et emne i flere år i træk - de har andre ting, der skal laves, så de ikke bare kan sidde og trawle gennem videoer og håbe, at de finder noget spændende. Men det kan jeg lige nu«, siger Eliot Higgins.

»Det er ret utroligt, at et menneske der ikke har noget særlig erfaring med et område lige pludselig kan gå hen og blive en en vigtig spiller i forhold til, hvordan konflikten i Syrien bliver dækket«.

Hjælp fra Nørrebro

I en studenterlejlighed over en grønthandler på Ydre Nørrebro sidder en af dem, der hjælper Eliot Higgins med at finde informationer. På det lille værelse er der ikke meget andet end en seng, en reol, et verdenskort og et skrivebord, hvor den sorte computer står.

Herfra følger 24-årige Mads Dahl Christiansen med i Eliot Higgins arbejde og i situationen i Syrien via de sociale medier. Falder han over noget interessant sender han det til briten og andre, der kunne have gavn af det, i netværket.

Det tid er forbi, hvor CIA kunne pumpe en masse våben ind i et tredjeverdensland, uden det blev afsløret

Mads Dahl har længe interesseret sig for 'Det Arabiske Forår', og efterhånden som han kom bedre og bedre ind i stoffet, fandt han ud af, at der var mange flere informationer at hente, end dem der kom ud via de traditionelle medier. Han begyndte ligesom Eliot Higgins at følge de videoer, som aktivister lagde ud på nettet, og følge med på Twitter, hvor en stor del af nyhedsstrømmen flyder.

»Jeg synes, at der er en generel underdækning af Syrien«, siger Mads Dahl:

»Det er enormt svært for journalister at arbejde dernede på grund af sikkerhedssituationen. Men mange ting er veldokumenterede over nettet, men bliver sjældent taget op af pressen, fordi de ikke selv har været der. Det har vi en gylden mulighed for at gøre noget ved, for mængden af materiale på nettet er så stor og har meget høj troværdighed, selv om det går uden om det journalistiske filter«.

LÆS OGSÅ

En af de ting, som Mads Dahl har hjulpet til med, var at dokumentere, at oprørerne rådede over antiluftsskyts, der kunne skyde fjendtlige fly ned. Våben, som mange vestlige lande frygtede ville ende i de forkerte hænder, hvis oprørerne fik fat i den.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Man formodede, at oprørerne havde fat i de her våben, da det var en del af Assads arsenal og derfor ville det være sandsynligt, at de havde erobret nogle af dem. Men der var ikke noget bevis for det. Men så lykkedes det mig at finde en video af oprørere, der stod med de her våben«, siger Mads Dahl.

Mads Dahl sendte herefter videoen til Eliot Higgins og til journalisten CJ Chivers på New York Times, som herefter brugte hans research i en artikel.

»Jeg synes jo, at der skal være mest mulig transparens for eksempel i forhold til våbentransporter. Det kroatiske befolkning har en ret til at vide, at de politikere, de har stemt på, er med til at kanalisere flere hundrede tons våben af sted til Syrien«, siger Mads Dahl:

»Det tid er forbi, hvor CIA kunne pumpe en masse våben ind i et tredjeverdensland, uden det blev afsløret. Det kan man ikke længere, for med alt det materiale, der bliver uploadet nu, er der virkelig stor sandsynlighed for, at det bliver opdaget før eller siden«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce