BEGRAVELSES-SELFIE. Helle Thorning-Schmidt (S) tager et såkaldt selfie sammen med Barack Obama og David Cameron under mindehøjtideligheden for Nelson Mandela i Sydafrika. Ved siden af de tre verdensledere sidder præsidentfruen Michelle Obama.
Foto: Roberto Schmidt/AFP

BEGRAVELSES-SELFIE. Helle Thorning-Schmidt (S) tager et såkaldt selfie sammen med Barack Obama og David Cameron under mindehøjtideligheden for Nelson Mandela i Sydafrika. Ved siden af de tre verdensledere sidder præsidentfruen Michelle Obama.

Selfie af Obama og Cameron: Ja, men hvem er hende i midten?

Det tog over to timer for det franske nyhedsbureau at identificere Thorning på selfie.

Internationalt

Da hundredvis af verdensledere samledes i Johannesburg for at mindes ikonet Nelson Mandela, sad den danske regeringsleder Helle Thorning-Schmidt (S) og tog et såkaldt selfie med USA's præsident Barack Obama og den britiske premierminister David Cameron.

LÆS OGSÅ

Det fangede en hurtig fotograf fra nyhedsbureauet AFP, amerikaneren Roberto Schmidt.

Men det franske nyhedsbureau brugte to timer på at identificere den danske statsminister, som indtil da blev beskrevet som en »uidentificeret embedsmand«.

»Ooof, det tog os to timer«, siger billedredaktør Anna Orye til Ritzau:

»Det er en menneskelig fejl. Vi er jo nødt til at vente på, at der er nogen, der ringer og gør os opmærksom på det. Det er desværre sådan noget, der sker. En fejl i skyndingen«, undskylder hun.

Fotograf: Selfie ikke disrespektfuldt
Fotografen Roberto Schmidt kommer netop fra ceremonien og ind ad døren på det lille mediebureau i Sydafrika, 'Getty Images', da Politiken ringer op for at høre om Thornings selfie.

»Jeg vidste, at det var et øjeblik. Et forunderligt og unikt øjeblik, hvor jeg anede en smule menneskelighed hos de her politikere, der altid plejer at have fuldstændig kontrol. Men jeg ser det ikke så dårligt, som resten af verdenen, jeg synes ikke, de var disrespektfulde. Selv i lyset af situationen«, siger Roberto Schmidt.

Han fortæller, hvordan Helle Thorning Schmidt og Barack Obama havde snakket sammen en del tid, inden den amerikanske præsident rejste sig for at hente noget kaffe, og derefter kom tilbage for at sætte sig på sin stol ved siden af Thorning.

Derefter greb den danske statsminister ud efter sin dametaske og hev mobilen frem, hvorefter hun løftede den op i strakte arme. Klik. Et selfie. Tre smil. Og verdensledere, som ikke umiddelbart tog mere notits af situationen.

Selfie frem for Obamas tale

Men det har resten af verdenen noteret sig. Det pressefoto, som Roberto Schmidt tog, har her til aften floreret på de internationale medier.

Både CNN, USA Today, Washington Post, Fox, Buzzfeed og Huffington Post følger med interesse, at billedet florerer viralt på cyberspace.

»Selv verdensledere kan ikke modstå at tage 'begravelses-selfies'«, skriver Huffington Post blandt andet.

LÆS OGSÅ

»Det er helt vildt, hvordan den historie er vokset. Det var muligvis et forkert tidspunkt for dem at gøre det på, nu det var en mindehøjtidelighed, men jeg mener, det har taget alt for meget overhånd på medierne. Nu husker folk bedre det her selfie, end de husker Obamas - i øvrigt fremragende - tale. Er det fair?«, spørger han.

Roberto Schmidt kan ikke huske, om der var musik under selfie-seancen, eller om det foregik under en tale. Men han kan huske, at han aldrig før været fotografisk tilskuer til sådan et selfie.

»Nej, det har jeg aldrig prøvet. Har du nogensinde set en politiker gøre det? Det er helt fantastisk, det siger meget om vores tid«, siger Roberto Schmidt.

Statsministeriet vil ikke udtale sig om sagen, oplyser TV2 News.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce