PROFILERET. David H. Petraeus (midten) var inden sin sex-skandale kendt som en af USA's største krigshelte.
Foto: PAUL J. RICHARDS (arkiv)/AP

PROFILERET. David H. Petraeus (midten) var inden sin sex-skandale kendt som en af USA's største krigshelte.

Internationalt

Petraeus: Jeg har dummet mig gevaldigt

Den skandaleombruste CIA-chef har for første gang ladet sig interviewe efter nyheden om hans utroskab.

Internationalt

Han har sat sit ægteskab gennem 38 år på spil og mistet sit job som chef for CIA.

At den højtstående general David H. Petraeus føler, at han har »dummet sig gevaldigt« kommer derfor næppe bag på nogen.

Ikke desto mindre er det interessant, at den tidligere leder af de amerikanske tropper i Irak og Afghanistan nu for første gang tager bladet fra munden, siden det kom frem, at han har været utro med forfatteren bag en biografi om ham, Paula Broadwell.

Har forsøgt at gøre det rigtige Det er journalisten Kyra Phillips fra den amerikanske tv-station HLN, der har interviewet Petraeus. Hun fortæller, at generalen angrer:

»I vores første samtale fortalte han mig, at han har været involveret i noget uværdigt. Derfor forsøgte han efterfølgende at gøre det rigtig - og det var at stå frem«, siger Phillips til HLN's søsterkanal CNN.

»Han gav helt tydeligt udtryk for, at han har dummet sig gevaldigt. Han følte sig endda heldig at have en kone, der var meget bedre, end han fortjener«.

Mailkorrespondance afslørede forhold
Petraeus' affære med Paula Broadwell blev adsløret, da en tredje person, Jill Kelley, fik en bekendt i FBI til at undersøge nogle truende mail, som hun havde modtaget.

De viste sig at komme fra Broadwell, der angiverligt så hende som en fare for Broadwells forhold til Petraeus.

Da FBI dykkede dybere ned i sagen dukkede også en korrespondance mellem Broadwell og Petraeus frem, og det var den, der afslørede de tos intime forhold.

Afviser læk

Årsagen til FBI's interesse i sagen var først for fremmest mistanken om, at der var sket et brud på sikkerheden omkring Petraeus' personlige mail.

Sidenhen er der opstået spekulationer om, hvorvidt generalen har lækket fortrolige oplysninger til sin elskerinde om blandt andet attentatet på en amerikansk ambassadør i Benghazi i Libyen. Men det afviser han selv på det kraftigste.

LÆS OGSÅ

»Overfor mig har han (David H. Petraeus, red.) insisteret på, at han aldrig har udleveret klassificeret informationer til Paula Broadwell«, siger Kyra Phillips.

»Han sagde, at det intet havde at gøre med Benghazi, og at han vil vidne«.

Vidne får Petraeus chancen for at gøre, når han senere i dag skal stå skoleret overfor både Repræsentanternes Hus og Senatet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce