Britiske muslimer må gerne kaste med sko, når de protesterer.
Foto: TOM HEVEZI/AP

Britiske muslimer må gerne kaste med sko, når de protesterer.

Britiske muslimer får lov at kaste med sko

Sko-kastning er en rituel protestform, mener Scotland Yard.

Internationalt

Det er ikke en voldelig handling, når muslimer kaster med sko i protest.

Britisk politi, Scotland Yard, har bøjet sig for den rituelle protestform og tillader, at folk medbringer sko som kasteskyts, når de protesterer.

Ikke en kriminel handling Beslutningen er kommet frem i lyset, efter at over 70 retssager mod muslimske demonstranter er blevet kørt igennem.

De fleste af de anklagede var muslimer, som stod anklaget for voldelige uroligheder efter protestdemonstrationer mod de israelske angreb i Gaza foran den israelske ambassade sidste år.

Aquib Salim, en 21-årig it-studerende på Queen Mary University, som var involveret i seancen, er efter politiets indrømmelse, næsten sikker på at undgå straf, efter at dommer Denniss har beskrevet sko-kasteriet som en »symbolsk politisk gestus«.

»Retten har accepteret, at den tidligere sko-kastningsepisode ganske enkelt var en rituel form for protest og derfor ikke en kriminel handling«, siger Salims forsvarer Chris Holt til The Sunday Times.

Sko mod Bush
Sko, i særdeleshed skosåler, anses som rituelt urene i den muslimske verden.

En irakisk journalist blev folkehelt, da han kastede en sko mod den forhenværende amerikanske præsident George W. Bush under en pressekonfenrence i Irak i december 2008.

Bush nåede at dukke sig, men Muntadhar al-Zaidi blev idømt tre års fængsel - han blev dog løsladt efter ni måneder.

Fik ok fra politiet
Det viser sig nu, at politiet i London accepterede skokastning allerede kort efter Bush-episoden.

»Efter episoden i Bagdad fortalte vi politiet, at folk ønskede at medbringe sko, de kunne kaste med, til Downing Street. De sagde, det var ok, og det blev tilladt at medbringe gamle sko«, siger Lindsey German fra organisationen Stop The War.

»Bagefter jokede de med, at de ikke havde regnet med, at de ville kaste så hårdt«, siger hun til Sunday Times.

Afgørelsen blev taget imod med entusiasme af muslimske demonstranter, som sidste år overdængede Downing Street med sko i protest mod de israelske angreb.

Bunker af skistøvler og træsko blev desuden kastet mod det amerikanske konsulat i den skotske hovedstad Edinburgh i en relateret protestaktion.

Medbring de gamle sko

I januar 2009 annoncerede demonstranter mod Irak-krigen en demonstration udenfor premierministerboligen i Downing Street ved at sætte et foto op af et par gamle sko under ordene:

»Medbring dine gamle sko til at kaste mod ubrugelige Gordo (premierminister Gordon Brown red.)«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce