Savnes. Fra venstre: Steinar Utne, Bjørn Yngvar Haug, Siw Robertsen, Truls Audun Ørpen og Ståle Garberg.
Foto: Forsvaret

Savnes. Fra venstre: Steinar Utne, Bjørn Yngvar Haug, Siw Robertsen, Truls Audun Ørpen og Ståle Garberg.

Internationalt

Redningshold: Nu leder vi efter overlevende

Flere vragdele er fundet på Kebnekaise efter savnet Hercules-fly.

Internationalt

Havaristedet for det savnede norske Hercules-fly er nu fastslået til Sveriges højeste bjerg Kebnekaise, og nu kan søgningen efter overlevende begynde.

Ifølge politiets områdechef Håkan Alselind er der fundet »mange og små« vragdele spredt ud over et større område ved den vestlige side af bjerget.

»Der er fundet dele, og nu leder vi efter overlevende«, siger han til svenske Expressen.

Efterforskning overdraget til politiet

Omkring klokken tre torsdag eftermiddag forsvandt Hercules-flyet med fem norske officerer ombord fra radar- og radiokontakt over Kebnekaise.

Siden har der været et massivt eftersøgningsarbejde i gang for at finde militærflyet.

I morges, lige før klokken slog ni, begyndte resultaterne at vise sig.

»Et norsk hold, som ledte på jorden på venstre side af Kebnekaise, har fundet vragdele spredt ud over et større område«, siger Tobias Nicander, der er pressetalsmand ved Sø- og flyveredningscentralen.

»Der er så tilpas mange dele, at man kan konstatere, at vi har et havaristed«, siger han.

Dermed er den videre efterforskning overdraget til politiet.

Men arbejdet for at finde overlevende bliver ikke nemt, påpeger Håkan Alselind.

»Det er svære forhold. Det har sneet i to dage, så det er sne, der driver, og der er ekstrem lavinefare. Men man kan se toppen af Kebnekaise, så man kan bruge fly«, siger Håkan Alselind.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce