Dødsdømt. Reyhaneh Jabbari under sin retssag i 2008. I lørdags blev hun hængt ved solopgang i et fængsel i Teheran. Hun er dømt for at dræbe en mand, hun siger forsøgte at voldtage hende.
Foto: Golara Sajjadian/AP

Dødsdømt. Reyhaneh Jabbari under sin retssag i 2008. I lørdags blev hun hængt ved solopgang i et fængsel i Teheran. Hun er dømt for at dræbe en mand, hun siger forsøgte at voldtage hende.

Internationalt

FN slår alarm efter Irans henrettelse nummer 967 på 14 måneder

26-årig er hængt for drab på mand, som angiveligt prøvede at voldtage hende.

Internationalt

I lørdags, 25. oktober, blev 26-årige Reyhaneh Jabbari hængt i Iran, dømt til døden for at dræbe en mand, hun hævdede forsøgte at voldtage hende i 2007.

Den unge kvinde, der blev hængt ved solopgang i Rajaie Shahr-fængslet i Teheran, blev dermed den 967. i rækken af henrettelser i Iran, siden Hassan Rouhani blev præsident i august 2013 med løfter om reformer og en mere moderat linje.

Det får nu FN til i en ny rapport at slå alarm og advare mod præstestyrets stigende brug af dødsdomme.

Hængt i overensstemmelse med Irans øje for øje-lov

Reyhaneh Jabbari indrømmede godt nok allerede under retssagen mod hende i 2009 at have dræbt den 47-årige læge Morteza Abdolali Sarbandi, der tidligere havde arbejdet ved de iranske efterretningsmyndigheder.

Men den iranske kvinde understregede, at hun havde handlet i selvforsvar.

Ifølge New York Times fortalte en af politiets forhørsledere i august i år til det halvstatslige, iranske nyhedsbureau Mehr, at Sarbandi blev stukket i ryggen med en kniv, mens han lå og bad på sit bedetæppe, og at han faldt om og døde, da han forsøgte at flygte ned af en trappe, mens han råbte »tyv! tyv!«.

Ifølge anklagemyndigheden i Teheran tydede det faktum, at Jabbari, der var 19 år i 2007, havde medbragt en kniv til mødet med Sarbandi og det faktum, at han blev dræbt med en kniv, at hun rent faktisk havde til hensigt at dræbe ham.

Jabbari fortalte under retssagen, at hun havde købt kniven to dag inden drabet som en sikkerhedsforanstaltning, men hun blev dømt til døden, og i en udtalelse efter henrettelsen i weekenden bekendtgjorde anklagemyndigheden, at Jabbari blev hængt i overensstemmelse med Irans øje for øje-lov.

Og fordi Sarbandis familie afviste at tilgive hende med henvisning til beskrivelsen af ham som en voldtægtsforbryder.

»Først når hun afslører sandheden om hendes hensigter og fortæller sandheden om sin medskyldige og hvad, der egentlig skete, er vi klar til at tilgive hende«, skal Sarbandis ældste søn, Jalal, ifølge BBC have sagt til iranske medier i april med henvisning til, at Jabbari under retssagen trak en påstand om, at en medskyldig havde dræbt Sarbandi, tilbage.

FN: Jabbari tilstod, fordi hun blev truet med tortur

Henrettelsen af den iranske kvinde blev gennemført trods højlydte protester fra vestlige menneskerettighedsorganisationer, der kalder sagen et bevis på det iranske styres uretfærdige behandling af kvinder. Og den blev gennemført på trods af den iranske præsident Hassan Rouhanis forsøg på at få kendelsen omstødt.

FN's menneskerettighedskontor mener, der er beviser på, at Reyhaneh Jabbari tilstod, fordi hun blev truet med tortur. Og ifølge Amnesty International var hele efterforskningen »særdeles fejlbehæftet«, skriver New York Times.

»Dette er endnu en blodig plet på Irans menneskerettighedshistorik«, siger Amnesty Internationals vicedirektør i Mellemøsten og Nordafrika, Hassiba Hadj Sahraoui, ifølge britiske BBC.

Ifølge samme BBC sad Reyhaneh Jabbari i isolation de første to måneder efter sin anholdelse - angiveligt helt uden mulighed for at tale med en advokat og uden kontakt med sin familie.

»Alarmerende stigning i antallet af henrettelser«

Ifølge en række menneskerettighedsorganisationer er Iran det land i verden, der henretter næstflest mennesker, kun overgået af Kina.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge Amnesty International har Iran i 2013 henrettet mindst 369 personer, skriver BBC, mens The Telegraph citerer Irans Dokumentationscenter for Menneskerettigheder for, at 586 mennesker er blevet henrettet i Iran i 2013.

Og i går udgav FN's særlige menneskeretsrapportør i Iran, Ahmed Shaheed, en rapport, hvori han gør opmærksom på »en alarmerende stigning i antallet af henrettelser«.

Ifølge New York Times er Shaheed »chokeret« over lørdagens henrettelse af Reyhaneh Jabbari.

Ifølge hans rapport er antallet af henrettelser i Iran, med undtagelse af 2012, steget hvert år fra 2005 til 2013. Og allerede i årets første seks måneder er 411 mennesker blevet henrettet, påpeger han i rapporten.

»Den iranske regering fortsætter med at henrette ungdomsforbrydere. I 2014 alene er otte personer, der menes at have været under 18 år, da de begik deres forbrydelse, angiveligt blevet henrettet«, skriver Ahmed Shaheed, der ligeledes peger på, at minoriteter i Iran kan blive dømt for at »udøve deres ret til fredelige demonstrationer og for at udnytte deres forsamlingsfrihed«.

Hårdt presset præstestyre

Ahmed Shaheed har ifølge New York Times ikke fået lov at komme ind i Iran i forbindelse med udarbejdelsen af såvel denne som en håndfuld andre rapporter. Iran kalder ham ifølge avisen deres vestlige modstanderes »lakaj«.

FN's særlige menneskeretsrapportør i Iran skriver derfor i sin rapport, at den baserer sig på interview med 118 personer, hvoraf 22 tilsyneladende befinder sig inde i Iran.

24. november udløber den deadline, der er sat for forhandlingerne mellem det økonomisk hårdt pressede præstestyre, der lider under de faldende oliepriser og vestlige økonomiske sanktioner, og Vesten om at begrænse Irans atomprogram.

Derfor kommer både rapporten og den internationale fokus på Irans stigende brug af dødsstraf på et ekstra dårligt tidspunkt for Hassan Rouhani og den mere dialogbaserede kurs over for USA, han lovede, da han blev præsident sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For eksempel sagde han i september sidste år, at hvis Vesten accepterer Irans brug af uran, så længe stoffet ikke bruges til at fremstille atomvåben, vil man se et helt andet Iran, end det, man hidtil har kendt.

»Hvis de (de vestlige regeringer, red.) accepterer disse rettigheder, så skal de vide, at de iranske borgere er rationelle, fredelige og venligtsindede. Vi står parate til at samarbejde, og sammen kan vi få styr på alle regionens problemer og endda de mere globale af slagsen«, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce