Uønskede. Venezuela har sat den tidligere amerikanske præsident George W. Bush og vicepræsident Dick Cheney på listen over terrorister, som er uønskede i det sydamerikanske land.
Foto: PABLO MARTINEZ MONSIVAIS/AP

Uønskede. Venezuela har sat den tidligere amerikanske præsident George W. Bush og vicepræsident Dick Cheney på listen over terrorister, som er uønskede i det sydamerikanske land.

Internationalt

Venezuela føjer Bush og Cheney til terrorliste

Det sydamerikanske land strammer visumregler over for amerikanere og giver indrejseforbud til toppolitikere.

Internationalt

Venezuela har sat den tidligere amerikanske præsident George W. Bush og vicepræsident Dick Cheney på listen over terrorister, som er uønskede i det sydamerikanske land.

Samtidig har Venezuela strammet visumreglerne for amerikanere gevaldigt.

»De har forbrudt sig mod menneskerettighederne ved at bombe lande som Syrien, Irak og Afghanistan og får ikke lov at besøge Venezuela, fordi de er terrorister«, siger Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, om indrejseforbuddet til flere toppolitikere.

Senatorer på listen

Også Demokraternes Bob Menendez og Republikanernes Marco Rubio, der begge sidder i Senatet i USA, er kommet på Venezuelas terrorliste.

Ifølge Nicolás Maduro har de venezuelanske myndigheder desuden pågrebet flere amerikanske statsborgere, som i hemmelighed skulle have spioneret mod Venezuela og forsøgt at vinde folkets støtte.

Nicolás Maduro henviser blandt andet til anholdelsen af en amerikansk pilot, der angiveligt skulle have bedrevet spionage og statsundergravende virksomhed.

»For at beskytte landet« indfører Venezuela derfor visumpligt for alle amerikanske tilrejsende, oplyser præsidenten.

Modsvar efter sanktioner

De strammere visumregler kommer, efter at USA har indført sanktioner over for venezuelanske embedsfolk på grund af påstået brud på menneskerettighederne samt korruption.

Maduro kræver nu, at USA reducerer antallet af ansatte på sin ambassade i Venezuelas hovedstad, Caracas, fra 100 til 17, som er det antal, Venezuela har ansat på sin ambassade i Washington.

Præsidenten peger på Wien-konventionens princip om lighed mellem stater, når det gælder diplomatisk tilstedeværelse.

Det diplomatiske forhold mellem Caracas og Washington har været anspændt siden Hugo Chávez' tid som leder af Venezuela. Chavez blev kortvarigt væltet af pinden under et magtkup i 2002, som han beskyldte USA for at stå bag.

Den daværende Bush-regering anerkendte i første omgang kuppet, men fik kolde fødder, da Chavez igen kom til magten.

USA har benægtet forsøg på at destabilisere den politiske situation i Venezuela.

ritzau

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce