Demokratisk? Flere tyske, franske og spanske socialdemokrater er rystede over EU's beslutning om at påtvinge et medlamsland en økonomisk politik.
Foto: Emilio Morenatti/AP

Demokratisk? Flere tyske, franske og spanske socialdemokrater er rystede over EU's beslutning om at påtvinge et medlamsland en økonomisk politik.

EU undgik skibbrud – men den forslåede skude sejler nu uden retning og selvtillid

EU formåede atter at holde sammen. Men sårene efter opgøret om Grækenland og euroen er dybe, og mistilliden råder mellem landene og i folket.

Internationalt

Et gammelt EU-dogme siger, at EU har det med at komme styrket ud af kriser. Dem har der været mange af, og efter den seneste er Grækenland stadig med i euroen, selvom de kommende dage og måneder kan byde på overraskelser.

Men er EU styrket efter de seneste ugers og dages dramaer i Bruxelles og Athen?

Optimisterne vil pege på, at EU’s stats- og regeringschefer i sidste øjeblik formåede at indgå en foreløbig aftale med Grækenland. Truslerne fløj igennem luften, men det holdt, for intet land og ingen institution ville tage ansvaret for et sammenbrud med uoverskuelige konsekvenser.

OVERBLIK

Som den tidligere tyske forbundskansler Helmut Kohl formulerede det ved indgåelsen af aftalen om Maastricht-traktaten på et topmøde i december 1991, er EU-landene nærmest i bogstaveligste forstand bundet sammen af aftaler, lovgivning og traktater.

Spørgsmålet er så, hvordan dette skæbnefællesskab i form af eurozonen og hele EU ser ud i dag? For en ting er, at skibbruddet – måske – er undgået. En anden sag er, hvordan EU-skuden sejler videre og hvorhen, for i dag ligner EU en slagmark, og der er ingen sejrherre.

»Der venter en hård vej forude«, indrømmer forbundskansler Merkel.

Mistilliden og ’tysk Europa’

Ganske vist slog den hårde tyske linje igennem til sidst, men Tyskland lagde sig undervejs kraftigt ud med Frankrig, og EU fremstår til tyskernes eget ubehag som et ’tysk Europa’.

Nordeuropa stod over for Sydeuropa, og mistilliden råder i et samarbejde, der netop er bygget på tillid mellem landene.

De daværende EU-ledere havde lukket øjnene for massive italienske manipulationer med de økonomiske nøgletal, for at landet kunne deltage i euroen

Sidste år rykkede EU-modstandere i stort tal ind i EU-parlamentet, og de vil overalt i Europa bruge de seneste begivenheder som et eksempel på, at national suverænitet og demokrati er hule ord i ’EU-systemet’.

Og det er ikke kun yderligtgående kræfter til højre og venstre, som er rasende over den kommende detailstyring af et suverænt lands økonomi.

Defensive svar

Flere tyske, franske og spanske socialdemokrater er rystede over EU’s beslutning om at påtvinge et medlemsland en økonomisk politik, som er modsat den, regeringen er valgt til at gennemføre.

Det vil næppe øge EU’s popularitet, som har været faldende i flere år.

Det kom som et chok, da borgerne i to af de seks lande, som grundlagde det Europæiske Fællesskab, nemlig Frankrig og Holland, i 2005 stemte nej til EU’s forfatningstraktat.

Det var et hårdt slag for EU, og siden har forandringer i samarbejdet været vigtige, men defensive svar som bankunionen og forsøg på at afskærme euroen fra økonomiske rystelser. Her viste EU sig handlekraftig, og unionen er stort set kommet helskindet ud af krisen, selvom prisen i flere lande er massearbejdsløshed, sociale forringelser og brutale nedskæringer på uddannelse og sundhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Total uansvarlighed

Krisen viser også, at eurosamarbejdet ikke er skruet effektivt sammen.

Den daværende tyske udenrigsminister Joschka Fischer rejste det problem i sin berømte Humboldt-tale i maj 2000, hvor han blandt andet pegede på risikoen for »indre kriser« i EU, hvis underskuddet af politisk integration i eurosamarbejdet ikke blev taget alvorligt.

På det tidspunkt var den totale uansvarlighed allerede slået igennem, da de daværende EU-ledere havde lukket øjnene for massive italienske manipulationer med de økonomiske nøgletal, for at landet kunne deltage i euroen.

»Det er politisk uholdbart, hvis et af samarbejdets grundlæggerlande ikke er med«, lød det i kulisserne i Bruxelles.

Ansporet af den ’succes’ overså man også, at den daværende græske regering havde eksperter fra den amerikanske storbank Goldman Sachs til at ’sminke’ de græske tal, så Grækenland også var klar til det fine selskab.

Nu ligger regningen på bordet, og det vil tage årevis at betale den. Og det bliver næppe på kort eller mellemlangt sigt, eurolandene tager fat på de reformer af samarbejdet, som Joschka Fischer og anerkendte økonomer har efterlyst år efter år.

Kampen mod terrorismen hviler på Frankrig og Storbritannien, og landene er ude af stand til at nå til enighed om fordelingen af relativt få flygtninge

Hvis det sker, vil det for alvor rykke samarbejdet. Det vil i givet fald blive i føderalistisk retning, hvilket vil udløse nye slag mellem føderalister og tilhængere af et EU, hvor stats- og regeringscheferne sidder for bordenden i alle vigtige sager.

EU-samarbejdet halter også. Dagen efter topmødet i Maastricht i december 1991 erkendte daværende kommissionsformand, Jacques Delors, at den nye traktat mindede om en motor, hvor væsentlige dele ikke fungerer sammen.

Risikable udfordringer forude

I dag ser vi, at EU er en udenrigspolitisk dværg. Kampen mod terrorismen hviler på Frankrig og Storbritannien, og landene er ude af stand til at nå til enighed om fordelingen af relativt få flygtninge.

EU viste sig natten til mandag endnu en gang at være en ’konsensusmaskine’, hvor landene til syvende og sidst bliver tvunget til enighed. Det er unionens uomtvistelige styrke. Men sårene fra slaget om Grækenland og euroen er dybe, og spørgsmålet er, om de når at heles inden næste opgør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det bliver om Storbritanniens krav om begrænsning af samarbejdet, hvor briterne kan regne med en vis forståelse fra flere medlemslande som Danmark.

Premierminister David Cameron har lovet briterne en afstemning om resultatet med risiko for et nej, hvis deres vigtigste krav ikke bliver opfyldt. Det ligner en ny krise, som EU efter de seneste dage mildt sagt ikke er styrket til at håndtere.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce