Unge, der ændrer verden

Med smartphonen ihånden går unge i hele verden forrest i kampen for sociale forandringer.

Internationalt

En 30-årig kenyansk kvinde fordobler småbønders indtjening på jordnødder ved hjælp af sms’er. En 23-årig egyptisk revolutionssanger spreder sine oprørske toner over YouTube. Via 6-sekunders videoer fortæller en 25-årig franskmand millioner af unge, at de skal tro på dem selv. Tweet for tweet skaber en 23-årig tyrker et uafhængigt alternativ til de etablerede medier. I Singapore er en 16-årig blogger symbol på kampen for ytringsfrihed. I USA grundlægger en 22-årig republikansk aktivist en ungdomsorganisation og skaber en platform for tusindvis af unge.

Over de kommende dage kan du læse om disse unge menneskers historier på politiken.dk. De er en del af en ungdom, der overalt i verden kæmper for social forandring. De gør det med handlinger i den virkelige verden, men spreder det ved hjælp af den digitale. Der er som sådan ikke noget nyt i, at passionerede unge gør en forskel. Det nye er hastigheden.

»Hastigheden, hvormed man via disse de her teknologier kan opnå social forandring, er meget hurtigere i dag end for 20-30 år siden. Det er en af de mest vitale forandringer«, forklarer Michael Krona, lektor ved Malmø Universitet, hvor han forsker i nye medier og social forandring. Han forklarer, at teknologien påpeger, at det er menneskene og ikke teknologien alene, der skaber forandring, men at det »styrker folk, engagerer folk, får dem til at forstå, at det er muligt, og gør dem nemmere at nå«.

Gitte Stald, lektor ved ITU, der forsker i unge og teknologi, fremhæver også hastigheden ved de digitale medier, der sammen med en øget tilgængelighed gør, at vi omgående kan få viden om verdens udvikling. Heri ligger der et magtpotentiale, der ikke er så hierarkisk opdelt som tidligere.

»I de sociale bevægelser er der langt større mulighed for at gå på tværs af ikke bare alder, men også køn og kultur, for ideelt set er kanalerne globale«, forklarer Gitte Stald.

Ifølge Michael Krona giver det en unik mulighed, unge ikke har haft før.

»Op gennem historien har unge haft svært ved at blivefå deres stemme hørt. Du var nødt til at vide, hvordan medierne og det politiske system fungerede. I dag behøver du ikke den samme viden, for der er kommet en anden adgang til at udtrykke ens holdninger«, forklarer han.

Problemet med, at alle kan udtrykke en holdning, er selvfølgelig at blive hørt. Mængden af information er enorm, og det kræver en strategi at bryde igennem dem. Rundtomkring i verden har unge aktivister vist, at de bedre end nogen andre formår at navigere i dette digitale kaos. Michael Krona fremhæver det Arabiske Forår som et eksempel på unge mennesker, der ved hjælp af teknologi fik den revolution, de kæmpede for.

»Unge mennesker i andre dele af verden lærer af det Arabiske Forår, og hvad det bibragte af strategier for organisering og koordinering«, forklarer han om de unge, der er nødt til det, fordi undertrykkende regimer også sliber deres digitale våben.

Mens teknologien har et potentiale til at skabe en revolution i visse dele af verden, ser det dog anderledes ud i for eksempel Vesten, hvor udviklingen er evolutionær.

»Selv om de digitale medier kan det samme, er der stor forskel på, hvordan udviklingen finder sted, og i hvor høj grad de har bidraget til revolutionerende ændringer«, forklarer Gitte Bang Stald.

Skal de unge dog ændre noget, kræver det i det hele taget, at de voksne kommer følger med.

»For at nå ud til størstedelen af befolkningerne, der ikke deltager eller er en del af bevægelserne, kræver det noget mere. I det arabiske forår sad især den ældre og middelaldrende generation hjemme i deres sofaer, mens de unge protesterede. Man kæmper stadig med at række på tværs af generationernes grænser. De unge har en opgave med at nå ud over dem, der tænker som dem selv«, siger Michael Krona.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce