Menneskerettigheder. Ruslands nye menneskerettighedsombudsmand, Tatjana Moskalkova, har doktorgrader i både jura og filosofi. Sidstnævnte fik hun i 2001 med afhandlingen 'Kulturen af ondskabsbekæmpelse i de retshåndhævende organers arbejde i Den Russiske Føderation: et social-filosofisk aspekt'.
Foto: Kreml's pressetjeneste/AP

Menneskerettigheder. Ruslands nye menneskerettighedsombudsmand, Tatjana Moskalkova, har doktorgrader i både jura og filosofi. Sidstnævnte fik hun i 2001 med afhandlingen 'Kulturen af ondskabsbekæmpelse i de retshåndhævende organers arbejde i Den Russiske Føderation: et social-filosofisk aspekt'.

Internationalt

Generalmajor Moskalkova er Ruslands nye ombudsmand for menneskeret

Tatjana Moskalkova har villet kriminalisere punkgruppen Pussy Riot for 'angreb på moralen'. Nu er hun udnævnt som Ruslands nye menneskerettighedsombudsmand.

Internationalt

Menneskerettighedsorganisationen Memorials liste over politiske fanger i Rusland tæller lige nu 62 navne, blandt dem venstrefløjspolitikeren Sergej Udaltsov, den ukrainske jagerpilot Nadesjda Savtjenko og den liberale oppositionsleder Aleksej Navalnijs bror, Oleg Navalnij.

Men skal man tro Tatjana Moskalkova, Ruslands nye menneskerettighedsombudsmand, er tallet reelt nul.

»Vi har intet afsnit i straffeloven, der omhandler politiske spørgsmål. Vi kan ikke kalde ekstremisme, terrorisme eller tilmed landsforræderi for politiske forbrydelser, dette er kriminelle handlinger«, siger hun i et interview med den uafhængige russiske tv-kanal Dosjd.

Tatjana Moskalkova, 60 år, har en fortid som generalmajor i det russiske indenrigsministerium og har siden 2007 været medlem af det russiske parlament for partiet Retfærdigt Rusland. Indtil i fredags, da hendes kolleger udså hende til menneskerettighedsombudsmand.

Beslutningen får det til risle koldt ned ad ryggen på mange russiske menneskerettighedsaktivister, der ser udnævnelsen som tegn på, at man nu har ’tabt’ et af de sidste hverv i det officielle Rusland, der hidtil har været forbeholdt relativt uafhængige og liberale kræfter.

Første mand på posten, Sergej Kovaljov i 1994-95, var i årtier en af Sovjetunionens førende dissidenter. Og selv de ombudsmænd, der er blevet udnævnt under præsident Vladimir Putins år ved magten, Vladimir Lukin og senest Ella Pamfilova, har haft ry for at balancere mellem Kremls og civilsamfundets interesser.

Vi kan ikke kalde ekstremisme, terrorisme eller tilmed landsforræderi for politiske forbrydelser, dette er kriminelle handlinger

»Valget af Moskalkova reducerer ombudsmanden til en politibetjent, der beskytter ikke mennesker mod staten, men staten mod mennesker«, skriver Marija Sjelesjnova i den liberale avis Vedomosti.

»Et reaktionært mørkemenneske«

Moskalkova har tilhørt en parlamentarisk gruppe for ’Beskyttelse af kristne værdier’, og et af hendes egne lovforslag var i forbindelse med retssagen mod aktivisterne fra punkgruppen Pussy Riot i 2012, hvor hun ville kriminalisere ’angreb på moralen’, deriblandt det at tisse offentligt.

Hendes forslag var så vidtgående, at selv repræsentanter for Putins magtparti, Forenet Rusland, tog afstand fra det og påpegede, at »alt ville kunne falde ind under en sådan artikel« i straffeloven, som parlamentarikeren Vladimir Ponevesjskij udtrykte det.

Lovforslaget blev ikke vedtaget. Det er derimod en række andre love, der i de seneste år har indskrænket civilsamfundets råderum i Rusland. Deriblandt strammere møde- og demonstrationsregler, forbud mod ’homoseksuel propaganda’, forbud mod at bortadoptere børn til USA, forbud mod at ’krænke troendes følelser’ samt en lov, der kræver, at udenlandsk støttede organisationer skal registrere sig som ’fremmede agenter’.

I alle tilfælde har Tatjana Moskalkova stemt for.

»Moskalkova er reaktionær og et mørkemenneske. Hun har støttet alle repressive lovforslag i de seneste år og tilmed taget initiativ til nogle af dem«, skriver historikeren Aleksandr Skobov i den regimekritiske netavis Grani. Moskalkova har udtrykt sympati for den tjetjenske leder Ramsan Kadyrovs afbrænding af huse tilhørende slægtninge af påståede terrorister.

Sidste år foreslog hun, at Ruslands indenrigsministerium skulle omdøbes til Den Alrussiske Undtagelseskomité, VTjK eller Tjeka’en – det første navn på Sovjetunionens hemmelige politi, som blandt meget andet gjorde sig kendt for tortur og politiske mord i kampen mod de kontrarevolutionære.

»Med en sådan baggrund kan jeg ikke forestille mig, hvordan vi kan have noget med hende at gøre«, siger menneskerettighedsaktivisten Lev Ponomarjov til dagbladet Kommersant.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Også systemet skal forsvares

Moskalkova har i taler og interviews i forbindelse med udnævnelsen ladet forstå, at hendes fokus kommer til at ligge på sociale snarere end politiske rettigheder.

Videre vil hun arbejde for at beskytte etniske russere i udlandet, hvis liv i f.eks. Ukraine og Baltikum gerne beskrives som et mareridt af de statskontrollerede russiske medier.

Og så vil den nye menneskerettighedsombudsmand gøre sit til, at Rusland ikke lader sig slå i hovedet med menneskerettigheder.

»I dag bliver menneskerettighedstemaet aktivt udnyttet af vestlige og amerikanske strukturer som et våben for afpresning, spekulationer, trusler og forsøg på at destabilisere og lægge pres på Rusland«, erklærede hun i sin tale til parlamentet forud for udnævnelsen.

»Vi ved, hvor mange løgne der genlød om Krim og Ukraine. Det er vigtigt, at en menneskerettighedsombudsmand forsvarer ikke kun det enkelte menneske, men også hele værdisystemet i Rusland«, sagde Tatjana Moskalkova.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce